Skattereform 2009

Godt hjulpet af regeringen & et flertal i Folketinget, som kommer de forgyldte rige egoister i forstaderne til hjælp. Så kommer de ikke til at betale for de forsømte veje, som kommunerne vil privatisere grundet regeringens diktat om kommunal nulvækst:

Men Transportminister Hans Christian Schmidt og et flertal i Folketinget vil altså med et lovindgreb, forhindre privatiseringen af veje fra årsskiftet med tilbagevirkende kraft.

Martin Madsen er chefanalytiker og Janus Breck er kommunikationschef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) skrev i Politiken d. 13. juni 2010:

En systematisk gennemgang viser, at VK-regeringens skattelettelser ikke har været finansierede.

Det er et falsum. Regeringen har ikke givet ufinansierede skattelettelser. Skatteaftalen fra sidste år, ’Forårspakken’, er en fuldt finansieret skatteaftale, hvor vi krone til krone tager lige så meget ind, som vi giver ud«.

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol under afslutningsdebatten i juni. Spørgsmålet er, om statsministeren har ret: Er det rent faktisk et falsum, at de skattelettelser, som regeringen har givet i løbet af de seneste 10 år, har været ufinansierede?

Skattelettelserne, som er givet siden 2001, indeholder flere elementer: Først og fremmest indførte regeringen tilbage i 2001 det såkaldte skattestop. Siden indførelsen af skattestoppet er der efterfølgende givet skattelettelser i forbindelse med forårspakken i 2004, skattepakken fra 2007 og senest Forårspakke 2.0, der trådte i kraft i januar 2010.

Sjovt som alle nu har glemt, at Dansk Bank fik Kr. 24 Mia. i statsligt kapitalindskud:

Opgørelse af pengeinstitutter og realkreditinstitutter som får del i bankpakke 2

De Kr. 24 Mia. kan ikke kræves tilbagebetalt, da EU regler forhindrer det. De indgår nemlig som hybrid kernekapital.

Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea skrev i en kronik d. 14. februar 2010 i Berlingske Tidende:

Som svar på den økonomiske krise ønsker DF-vælgerne større statslig regulering, mens deres moderparti fortsætter støtten til en regering, som kun lader stå til. Det samme gør sig gældende på fordelingspolitikken, hvor DF lægger stemmer til en politik, der udelukkende gavner landets rigeste og lader de svageste, som partiet påstår at forsvare, i stikken.