ulighed

En af de bedste modvægte mod økonomiske udsving, herunder den kommende alvorlige nedtur, er en stor velfærdsstat. Men man kan øge dens effekt: Sørger man for at prioritere offentlige investeringer først, så kan en skattereform godt have en medvirkende positiv konjunkturudlignende rolle, hvis den laves rigtigt. Og man kan gøre det hele, så det på langt sigt giver penge i statskassen til bedre velfærd.

Af Claus Piculell

Danmark har fået et A- og et B-hold på sundhedsområdet. Forskellen i levetid vokser, og nye tal viser stor ulighed i antal lægebesøg og medicinforbrug grupperne imellem.

Berlingske Tidende sætter de kommende dage fokus på den voksende sundhedskløft mellem Danmarks stærkeste og svageste. Vi begynder på Bispebjerg i København, hvor levealderen er på niveau med Albanien.

Danmark har fået nyt B-hold (Berlingske.dk) (3. januar 2009)

Københavns Kommune kan næppe få penge fra den nye pulje til skoletoiletter. Men Ritt Bjerregaard vil søge.

Kun få kommuner får toiletpenge (Politiken.dk) (11. november 2008)

Men nu kan ingen sige, at Anders Fogh Rasmussen ikke har opfyldt sit valgløfte om nye toiletter på skolerne. Omend det snarere er symbolsk end reelt.

De fattigste i Danmark mærker nu også de stigende priser og skatter.

De tvinger nemlig mange boligafdelinger til at sætte huslejen op. Og det slår hårdt i de almene boligforeninger, som har mange pensionister, arbejdsløse og ufaglærte beboere.

Det gælder også for AAB i Kolding, hvor en del afdelinger har været tvunget til at lade huslejen stige.

Høje priser presser de fattigste (DR Trekanten) (7. oktober 2008)