Opdatering om Grundlovssagen imod Anders Fogh Rasmussen om Irak krigen

Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen (GK2003) skriver i et brev af 14. marts 2007 til støttesagsøgerne/bi-intervenienterne:

Du er med i den vigtigste sag i nyere tids Danmarkshistorie om en regerings uprovokerede angrebskrig og dermed overtrædelse af Grundloven. Skal Danmark i fremtiden kunne indgå i angrebskrige, der er ulovlige i henhold til FN-pagten?

Der kommer afgørelse i første del af vores sag

onsdag den 11. april kl. 13 2007

Du kan overvære dette i Østre Landsret, Bredgade 59 i København. Om selve retssagens forløb kan du læse nærmere på bagsiden af dette brev.

• Hvis Landsretten giver de 26 sagsøgere medhold i, at de har søgsmålskompetence vedrørende grundlovsbruddet, må det forventes, at kammeradvokaten på statsministerens vegne indbringer dette for Højesteret.

• Hvis Landsretten giver statsministeren medhold i, at der ikke er søgsmålskompetence, vil vi i Grundlovskomiteen gøre alt for at skaffe ressourcer til at anke til Højesteret. Det er afgørende, at de ikke kan lukke munden på os.

En sag for Højesteret om Grundloven og Irak-krigen vil kræve ressourcer. Vi vil fortsætte med informationsarbejdet om sagen og dens aspekter om Grundloven, international lov og ret og forholdet mellem stat og borger. Lige så interesseret som statsministeren er i, at sagen forhales, forklejnes og helst glemmes, er vi i det modsatte - men det koster penge.

Der havde meldt sig 3.270 biintervenienter, hvilket er et rekordtal (se bagsiden).

Til sagens videre gang for Højesteret har vi to behov:

1. At du, ud over den støtte du allerede har givet som biintervenient, yder et særligt "Højesterets-tillæg" på kr. 100 eller mere.

2. At du giver venner og bekendte, naboer, kolleger, familie m.fl. muligheden for selv at blive biintervenienter.

Vi vedlægger 4 brochurer, og du kan rekvirere flere i Grundlovskomiteens sekretariat. Når sagen skal for Højesteret, vil det være fint at nå op på et højt symbolsk antal, f.eks. 10.000 biintervenienter. Det sker, hvis du og alle de andre biintervenienter hver skaffer blot to til!

Vi har også brug for frivillige, der kan hjælpe til på sekretariatet eller ved møder og aktioner. Hvis du kan afse tid eller vil vide mere, bedes du henvende dig til sekretariatet eller til mig.

Dette brev sender vi via postvæsnet pga. de vedlagte brochurer. I andre tilfælde prøver vi at spare porto ved at bruge elektronisk post. Hvis du derfor har en mailadresse, som vi endnu ikke har fået, så send en mail.

I håb om din støtte og med venlig hilsen

Kai Lemberg, formand

Orientering om grundlovssagens forløb

Over for sagsanlægget (stævning af 11. oktober 2005 for 24 sagsøgere og stævning af 22. november 2005 for ægtefællerne Kirkmand) nedlagde statsministeren gennem kammeradvokaten i svarskrifter af januar og februar 2006 principal påstand om afvisning, idet han hævder, at ingen af sagsøgerne har nogen personlig interesse i sager, dvs. i juridisk sprog savner de søgsmålskompetence.

Den påstand indebærer, at spørgsmål om krig og fred principielt ikke kommer befolkningen ved! Det eneste, der kan gøres ifølge kammeradvokaten er at stemme anderledes ved næste folketingsvalg. Men det hjælper jo intet over for grundlovsbruddet i marts 2003. Subsidiært fremsætter kammeradvokaten påstand om frifindelse, idet han hævder, at Grundloven ikke er brudt.

Den 21. august 2006 imødekom Østre Landsret statsministerens begæring om, at den principale påstand om påstået manglende søgsmålskompetence skulle udskilles til særskilt behandling af domstolene.

Dette har indebåret (og indebærer), at spørgsmålet om søgsmålskompetence skal behandles af domstolene (Østre Landsret 1. instans og Højesteret 2. instans) for sig og først. Først derefter kan sagens realitet - grundlovsbruddet - tages op til retlig behandling, forudsat at vi har vundet sagen om søgsmålskompetencen. Dette hjælper statsministeren til at forhale sagen.

Den mundtlige domsforhandling af spørgsmålet om søgsmålskompetence fandt sted i Østre Landsret i dagene fra mandag den 29. januar til og med onsdag den 14. februar (ugerne 5,6 og 7).

Det lykkedes over for Landsretten at anmelde det store antal af 3.270 biintervenienter. Desværre havde der i listen indsneget sig et antal dubletter, og denne fejl fra Grundlovskomiteens sekretariat betød, at biinterventionen ikke kunne godkendes. Den korrigerede liste anvendes imidlertid for Højesteret, når sagen kommer så langt.

Vores advokater, Christian Harlang og Bjørn Elmquist, forelagde sagen i uge 5, afhørte parter i uge 6 og procederede sagen i uge 7 med kammeradvokaten som modpart. Blandt flere andre argumenter for, hvorfor sagsøgerne som danske statsborgere har tilstrækkelig interesse i søgsmålet, er der også henvist til, at såvel en tværministeriel arbejdsgruppe som PET har afgivet rapporter, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at Danmarks deltagelse i krigen har forøget terrorrisikoen for den danske befolkning i almindelighed.

Som bekendt har statsministeren nærmest modsagt dette. Under afhøringen af sagsøgerne gav disse udtryk for - i vekslende grad - betydeligt ubehag ved tanken om den forøgede terrortrussel. Herved blev dette - blandt andre emner - gjort til et tema for bevisførelse, hvor vores advokater i overensstemmelse med retsplejeloven opfordrede sagsøgte til at møde op og give forklaring om hans modsatte opfattelse over for retten under sædvanligt strafansvar for sand-færdig forklaring.

På statsministerens vegne afslog kammeradvokaten dette fremmøde. I en sådan civil sag kan retten ikke pålægge en part at møde op, men den kan tillægge udeblivelsen såkaldt processuel skadevirkning. Det betyder, at sagsøgernes processtof i større eller mindre omfang kan betragtes som rigtigt, allerede fordi det ikke er blevet modsagt.

Ved sagens åbning den 29. januar var der en vis mediedækning både i aviser, radio og tv. En korrespondent fra Ritzaus Bureau har samtlige dage overværet retsmøderne og har skrevet fyldige telegrammer, men mediedækningen undervejs har desværre alligevel været ubetydelig. Når afgørelsen afsiges den 11. april vil vi gøre alt for at sikre en mere omfattende pressedækning.

Retsvæsenet skal ikke optræde som beskytter af statsministeren mod anklager fra borgere, men være borgernes beskyttelse mod overgreb og ulovligheder fra statsmagten. Dette er en væsentlig del af hele meningen med magtens tredeling i lovgivende, udøvende og dømmende myndighed.

Besøg Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen

Se også:

Online video: Derfor er Irak krigen ulovlig og i strid med Grundloven