You are here

Opfordring til journalist: Gå bag om kommunernes sagsbehandling af førtidspension & fleksjob herunder lægekonsulenternes rolle

En opgørelse fra Statsforvaltning Syddanmark gik sin gang i stort set alle medier med samme vinkling, som var at halvdelen af godkendte sager om førtidspension i kommuner i Region Syddanmark ikke var nok udredt mht. arbejdsevne. Vejle var en af de undersøgte kommuner. Det affødte følgende reaktion fra formanden for arbejdsmarkedskommissionen:

Og når ikke dokumentationen er på plads, er der risiko for, at folk unødigt får tildelt pension og dermed bliver hægtet af arbejdsmarkedet uden grund, påpeger Jørgen Søndergaard, som er formand for den arbejdsmarkedskommission, der blandt andet skal komme med bud på at finde mere varig arbejdskraft.

– Ikke alene er det skidt for den pågældende selv. Det er også dyrt for samfundet, da det både øger udgifterne til førtidspensioner og mindsker den gruppe, der betaler skat. Derfor er det særligt vigtigt at være meget omhyggelig med hvem man giver pensionen, fastslår han.

Kommunernes sager om førtidspension er en ommer (Jv.dk) (28. juni 2008)

Det har fået brugeren Hejdien (Heidi Christensen) fra k10.dk til at reagere og sætte sig til tasterne i en mail henvendelse til journalisten bag artiklen på Jydske Vestkysten:

Vedr din artikel i JV.dk den 27-6-08

Kommunernes afgørelse om førtidspension er en ommer..

Jamen det var jo så en udmærket artikel, man kan bare undres igen og igen når man læser div journalisters artikler at man åbenbart kun bekymre sig om hvorvidt nogen får noget de ikke er berettiget til, samt hvad Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bekymrer sig om.

Det ville være en rar forandring hvis man kærede sig bare en lillebitte smule for de borger som er dem der lider under de forkerte beslutninger.

Der er ingen tvivl om at det er skandaløst at man i halvdelen af sagerne finder fejl, men hvad med at man fra mediers side prøvede en anden indgangsvinkel for en gangs skyld, undre det ikke en journalist når han skriver en sådan artikel at der ikke et sted er nævnt noget om
hvor mange sager der er begået fejl i og hvor borgere IKKE får den førtidspension de er berettiget til ?

Som der står i artiklen så er reaktionen fra DA et svar som lyder:


Kommunerne skal trues på pengepungen.


Sådan lyder reaktionen fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, efter at en praksisundersøgelse fra Statsforvaltningen Syddanmark har afsløret, at syge danskere alt for hurtigt bliver parkeret på førtidspension.

Sidder man ikke tilbage som journalist og tænker, hvad er det dog de har så travlt med, er det at hjælpe befolkningen med en tilknytning til arbejdsmarkedet eller er det at få det bedste og meste ud af de syge mennesker selv..

Man skulle jo mene at med det store antal ledige flekser der er så burde DA ikke behøve at mangle arbejdskraft hvis de da er interesseret i at ansætte folk der kun kan klare sig på det rumlige arbejdsmarkedet.

Hvorfor spørger man ikke ind til DA om hvorfor det er så vigtigt at kommunerne får et økonomisk hak hvis de kommer til at visitere på for tyndt et grundlag, hvad gør DA for selv at løse deres opgave som arbejdsgiver, har de kampagner sådan at de kan få deres medlemmer gjort opmærksom på at der er noget der hedder en fleksordning og at der er mange ressourcer gemt i denne gruppe.

Jeg undre mig såre over at man bare lader DA komme frem med deres mening. En mening der ofte får mange i befolkningen til at tvivle på at feks en førtidspensionist reelt er berettiget til en førtidspension eller om det bare er en der er tilkendt på et forkert grundlag.

Hvorfor spørger man ikke ind til DA når man interviewer dem om deres mening med at give økonomiske sanktioner, læser de en undersøgelse som fanden læser biblen ? at der er fejl i over halvdelen af sagerne er ikke ens betydende med at over halvdelen af de tilkendte førtidspensioner er forkert men lige så meget et udtryk for at kommunerne ikke gør deres arbejde ordentligt, men det er nu noget der rammer begge veje, nogen er måske ikke arbejds prøvet og andre igen har feks været syge 10-15 år og har massevis af arbejdsprøvninger og læge papir bag sig men hænger alligevel fast i kontanthjælps systemet, hvor er deres økonomiske sanktions muligheder over for kommunerne?

Hvor er borgernes retssikkerhed henne i dette system? hvordan kan det være at det ikke er noget man tager sig af når man skriver nyheder jeg er ganske sikker på at mange mennesker gerne vil vide hvordan det foregår ude i kommunerne, hvordan lægekonsulenter den ene gang efter den anden overrulere borgenes egen læger , hospitals læger og specialister og fjerne både diagnoser og skånehensyn for at spare en førtidspension.

Mon ikke andre borgere er interesseret i at høre hvordan Karen Jespersen har fået strikket det sådan sammen at man ikke kan gøre en lægekonsulent ansvarlig for dårligt arbejde og det hvad enten lægekonsulent ødelægger helbred eller økonomi for en borger, mon ikke den almen dansker er interesseret i at vide at hvis de bliver syge så er retssikkerhed en by i Rusland for dem, at de er magtesløse over for systemet , selv hvis de får ret i en anke og det dermed besluttes at de har ret så har de ikke mulighed for at få de penge tilbage som de har mistet, og for den sags skyld er der mange der må gå fra hus og hjem, og sidder tilbage i økonomisk ruin også EFTER det er medgivet at det er lægekonsulenter og sagsbehandlere der har fejlet ..

Hvordan kan det være at vi aldrig høre den indgangsvinkel?

Regeringen har lige indført at førtidspensionister fra før 2003 nu kan gå ud og arbejde og samtidig være garanteret deres førtidspension, men man har glemt at tage fleksjobberne i ed her, for vi ser folk der er visiteret til 10 timers fleksjob om ugen, men der er så meget administrative arbejde og problemer med refusion af udlagte penge fra arbejdsgivernes side at man kan frygte at kommer det til at skulle ansætte en førtidspensionist der kan arbejde ti timer eller en flekser der kan arbejde ti timer så er det flekseren der bliver taberen i dette spil,.

Arbejdsgiveren kan maks få refunderet 2/3 del af lønnen og det svare så til at de altid vil skulle betale ca 12½ time selv , og skal en arbejdsgiver vælge mellem en flekser hvor de skal lægge hele lønnen ud og en have det bøvl der tit følger med i form af fagforening og refusion osv og så oven i købet tabe penge på det eller en førtidspensionist fra før 2003 der også kan arbejde 10 timer og pengene for den arbejdene tid bare skal ind på kontoen gæt så hvem der vinder det løb…

Kunne man ikke fra mediernes side lade være med at lytte blindt til DA og så stille spørgsmål til dem når de piber om at de mangler arbejdskraft omkring det at der går over 18.000 ledige flekser rundt hvad med dem, hvorfor ansætter de dog ikke dem…

Har arbejdsgiverne ikke mistet klynkeretten over den manglede arbejdskraft når de ikke vil bruge de ressourcer der er i fleksjobordningen ?

Kunne medierne ikke snart komme ind i kampen og skrive lidt om hvordan det er på den anden side af bordet , hvordan verden opleves for de syge der får krænket deres rettigheder om borger der ikke kan vinde over systemet trods klokkeklare beviser på at alle rettigheder er krænket …

Kunne DU ikke tænke dig at være den første til at tage hul på den betændte byld der hedder det rummelige arbejdsmarked og måske spørge ind til politikere der alle kender til denne problematik og som alle syntes det er ganske forfærdeligt men som ikke kan gøre noget ved det for de er ikke med i ditten og datten men alle kan forstå problematikken

Nu er denne mail blevet lang så derfor vil jeg slutte af med et par klokke klare beviser på mine påstande som du forhåbentlig lige vil sætte dig ned og kigge på et par minutter, er det ikke noget du kan og vil bruge så kan jeg love dig at din tid alligevel vil være givet godt ud, for der er nogen menneske skæbner der er ødelagt , der er manipulerende politikere , der er krænkelse af menneskerettigheder og der er ikke mindst mennesker bag hver eneste historie der er blevet mere eller mindre knust af vores velfærdssamfund…

Altså ret gode og informative historier bag disse link ..

Jeg vil starte med Benny G som nær blev slået ihjel af en spritbilist og som efter en tur igennem velfærdsdanmark og løgnagtige sagsbehandler og lægekonsulenter der IKKE fulgte forskrifterne nu er økonomisk ruineret og står til at miste sit hus læs det hele her www.benny-g.dk

Så er der Lena Michelsen som har kæmpet en kamp mod løgne, politiks manipulation , urigtige oplysninger , nægtede pension på baggrund af en anden persons lægepapir det kan du læse om her http://www.sitecenter.dk/radby/

Du kan også vælge at gå ind på vores hjemmeside www.k10.dk en side for folk der sidder i systemet enten som flekser , førtidspension , eller på vej til en af delene her er 100 vis af historier blandt over 1500 brugere..

På denne side kan du også læse mange af de svar vi har fået fra politikere som alle mener at det er slemt (men som så ikke gør mere) gennem tiden..

Ergo du kan få et godt indblik i hvordan det virkelig forgår ude i landet…

Jeg kan også anbefale vores underskrift indsamling for en ordentlig behandling fra lægekonsulenters side den kan du læse her … http://www.borgersagsbehandling.underskrifter.dk/

Og ikke mindst kan jeg varmt anbefale hjemmesiden af Jytte Hestbech ,
en tidligere retsmediciner som selv fik samfundets behandling af de syge at føle da hun blev syg og som siden har skrevet bøgerne velfærd eller svindel .. hendes side finder du her http://www.jyttehestbech.dk/

Jytte har ud over denne hjemmeside og bøger også her i 2008 politianmeldt sundhedsstyrelsen og patientklagenævnet.

Hos ugeskrift for læger kan du desuden læse boganmeldelse af Jyttes bog http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2007_48_52739

Så er der lidt at starte med, man burde mene at alle disse informationer burde være nok for en hver journalist til at lave en dybdegående tilbundsgående undersøgelse af hvordan det danske såkaldte velfærdssystem fungere og ikke kun lytte til politikere og arbejdsgiver, det er trods alt os de syge borgere der lider under vores far-velfærd..

Og det er os der undre os over at journalister af en eller anden grund har valgt at lade vores side af sagen stå usagt hen …

Nu har jeg skrevet til dig og vil vente og se om du er den journalist der tør at tage det her problem op , er medierne til for at oplyse borgere eller hvad ??

Er du interesseret i at komme i kontakt med nogen af de omtalte personer så kan du det igennem deres hjemmesider, men du er også velkommen på K10 hvor du vil kunne møde mange andre mennesker der kan fortælle nøjagtig de samme historie og de omtalte personer er også på K10 og vil du for at spare tid gerne at jeg sætter dig i kontakt med dem så er du også mere end velkommen til at skrive til mig …

Med venlig hilsen

Heidi Christensen

Ps du skal vide at ingen af vores påstande er opdigtede og at vi hellere end gerne sætter dokumentation til rådighed.. både i form af skrivelser og optagelser..

Fundet her på
[k10.dk | Tråden fortsætter her (k10.dk)]