Regeringen skal anerkende en bred politisk aftale om penge til EU-oplysning, kræver oppositionen.
Oppositionen nægter at forhandle om penge til at føre EU valgkamp for, før regeringen anerkender en bred politisk aftale om penge til EU-oplysning.
Oppositionen blokerer EU-forhandlinger (politiken.dk)
Der har siden det nationale kompromis om forbeholdene i 1992 været afsat penge til EU-oplysning på finansloven, som blandt gik til partier og bevægelserne (Folkebevægelsen Mod EU og JuniBevægelsen) i en pulje og til folk med EU-oplysende aktiviter i en anden åben pulje. På typisk magt konsoliderende vis indgik finansministeren Lars Løkke Rasmussen og DF en aftale om at afskaffe penge til EU-oplysning op til EU-parlamentsvalget til næste år i 2009. Derved skaffer partierne på Christiansborg sig en økonomisk fordel forud for EU-parlamentsvalget til næste år i forhold til bevægelserne, som hver har et medlem af EU-parlamentet iøjeblikket. Samtidigt lægger regeringen op til via rygter i pressen (Fogh overvejer flere EU-afstemninger (Politiken.dk) 10. maj 2008), at der måske skal være folkeafstemning om forbeholdene i efteråret 2008 om blandt andet rets- og forsvarsforbeholdene. Og måske en folkeafstemning om Euro-forbeholdet i foråret 2009 eller måske endda i forbindelse med EU-parlamentsvalget i 2009. Det sidste er dog ikke sandsynligt, da det givetvis vil få bevægelsernes vælgere op fra sofaen og derved styrke dem ved et dobbeltvalg på samme dag. Og det ønsker ja-siden ikke. De ønsker sammen med DF bevægelserne hen, hvor peberet gror og ud af dansk EU-politik. Det handler om at udkonkurrere og fjerne bevægelserne fra den politiske arena med alle midler. Det er i det lys, at ovenstående artikel i Politiken skal ses. Det er en magtkamp, som vi er vidner til.
Men sikkert er, at Anders Fogh Rasmussen venter på en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om forbeholdene set i lyset af Lissabon-traktaten inden han kommer med en køreplan for folkeafstemninger i løbet af sommeren (Fogh: EU-plan kommer i løbet af sommeren (Politiken.dk) 9. maj 2008) Denne analyse fra DIIS vil med stor sandsynlighed opremse store ulemper ved fortsatte danske forbehold og skal danne politisk grundlag for ja-sidens kampagne op til folkeafstemninger om forbeholdene. "At sidde med ved bordet" vil helt sikkert komme i en ny og opdateret version i DIIS rapporten. Lige til at sætte ind i ja-sidens kampagne for at "overtale" vælgerne til at sige ja til ophævelse af forbeholdene.
Grunden til at jeg kan sige, at DIIS med endog meget stor sandsynlighed vil opremse store ulemper i forbindelse med forbeholdene er, at de selvom de på papiret er uafhængige. Så er det uafhængige institut fostret op i et klima af et Folketing præget af ja-sidens argumenter via uddannelsessystemet. En påvirkning, som via den stille og gradvise indoktrinering om blandt andet "EU som et fredens projekt" afgrænser instituttets forskeres syn på EU-integrationen. Det er simpelthen ikke gangbar mønt blandt de højtuddannede, at man direkte er EU-skeptisk over for en afskaffelse af forbeholdene eller måske direkte unionsmodstander af EU integrationen. Hvilket også kan ses i vælgerundersøgelser foretaget efter blandt andet folkeafstemningen i 1993. Jo højere uddannelse, jo mere positiv indstillet var vedkommende over for ja-sidens argumenter.
Men tilbage står det forenende EU-parti (ja-siden), som kun af taktiske årsager op til Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993 kun på skrømt bakkede op om forbeholdene for meget hurtigt med det Radikale Venstre i spidsen fremført af daværende politiske leder Marianne Jelved (så vidt jeg erindrer det) at kræve alle forbeholdene ophævet hurtigst muligt. Aftalen om Edinburgh blev jo fra ja-siden i 1993 fremstillet som et helt nyt grundlag, selvom indholdet af Maastricht-traktaten ikke var blevet ændret med så meget som et komma. Og det er den et virkeligt demokratisk problem ligger i dansk debat om EU-politikken i 2008. Ja-siden har via pressen i nu 15 år præsteret på en og samme tid at spille et dobbeltspil overfor vælgerne, som mere handler om hvad de som politikere kan få af indflydelse på de bonede gulve i EU og "sidde med ved bordet" for at få dansk indflydelse end at sikre fortsat dansk indflydelse i EU-systemet. Med Lissabon-traktaten, som Folketinget vedtog i stilhed den 24. april 2008 sker yderligere indskrænkning af dansk indflydelse.
- Danmark mister sammen med alle de andre lande retten til at udpege en EU-kommissær i lange perioder. En kommissær, som håndterer EUs interesser og ikke danske interesser i EU.
- Danske vælgeres indflydelse bliver via Lissabon-traktaten indførelse reduceret med yderligere et medlem af EU-parlamentet, så vi kun har 13 danske EU-parlamentsmedlemmer til repræsentere danske synspunkter i et udvidet EU-parlament.
- Danmark mister indflydelse i EUs ministeråd set i forhold til Tyskland. Med Jens-Peter Bondes, (tidl. MEP for JuniBevægelsen) ord: "Da Danmark startede i EF havde Tyskland 3 gange dansk stemmetal, nu 15 gange."
Samtidigt får vi som vægere ikke mulighed for ved en Folkeafstemning lov til at tage selvstændig stilling den nye Lissabon-traktat, som for 98% vedkommende er nøjagtig det samme som EUs forfatningstraktat. Man har bare taget, det som kendetegner en stat ud af den og præsenterer det som noget helt andet. Og det er det også. Det er vælgerbedrag !
Nu kan man vælge at læne sig tilbage og resignere. Men det mener jeg ikke, at man skal gøre. Vi bliver som vælgere nødt til at benytte os af de muligheder, som ja-siden giver os. Vi skal fortsat have forbeholdene og vi skal kæmpe for, at de ikke bliver ophævet. Det handler om, at holde ja-siden fast på de løfter de gav et flertal af vælgerne ved folkeafstemningen i 1993. Det handler i bund og grund om at holde ja-siden fast på, at deres ord er til at stole på. Det handler også om, at sætte en stopper for ja-sidens opfattelse af vælgerne som umælende stemmekvæg. Dette kom klarest til udtryk, da den konservative leder Bendt Bendtsen tilbage i september 2005 udtalte følgende i Go'Morgen Danmark på TV2: "EU går hurtigere end befolkningen kan håndtere, kan absorbere."
Stemmekvæg er vi ikke.
Det er på tide, at vi sender det signal til ja-siden på Christiansborg. Og det gør ved at sige nej til ophævelse af forbeholdene. Kun på den måde kan vi som vælgere sætte os i respekt over for ja-siden.
P.S. : Det er det Europa-nævnet, som står for uddeling og administration af Folketingets midler til EU-oplysning.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments