DR P1 Orientering igår fredag d. 3. februar 2006:
Ethvert telefon-opkald og enhver e-mail, der bliver sendt i hele Europa skal registreres. Det blev der enighed i EU om kort før jul. Men allerede nu, bliver enhver der sætter sig på et fly noteret og rejsemønstret gemt i årevis. Digitale pas med fingeraftryk og andre oplysninger er på vej. Og Kommissionen har foreslået at enhver politimyndighed skal have online-computeradgang til alle øvrige landes registre over borgernes DNA-profiler, person-data og meget mere.
Det er ikke længere kun dømte lovovertrædere - men et langt bredere udsnit af den europæiske befolkning, der havner i de nationale og de fælles registre. Og mens det i mange lande tidligere var et krav, at bestemte oplysninger blev slettet igen - går bevægelsen nu i den modsatte retningen: Informationerne bliver gemt.
Et erklæret mål med de mange tiltag fra EUs side er at beskytte demokratiet mod terrorisme.
Men i praksis kan overvågning og registrering af borgerne ikke forhindre terrorangreb. Og modsat hensigten underminerer det demokratiet i EU.
Det mener lederen af netværket Statewatch, Tony Bunyan. Han har i sit 64 årige-liv som journalist fulgt politi og efterretningstjenesternes arbejde i Storbritanien og EU. Og er flere gange blev udråbt af European Voice Newspaper, til en af de mest indflydelsesrige mænd i Europa.
Hør indslaget på DRs P1 Orientering
Besøg Statewatch
Se også indlæg fra 21. september 2005 med link til interview med Tony Bunyan fra TV-stop
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments