You are here

Pind starter EU-rivegilde i Venstre

Er EU blevet for centralistisk? Det spørgsmål stiller Søren Pind (V), efter irsk nej til Lissabon-traktaten. Spørgsmålet medfører hård kritik fra partifæller.

Pind starter EU-rivegilde i Venstre (DR Online)

Her er der endnu et politisk område, hvor noget udefra nærmest påkræver at al eftertænksomhed ikke er tilladt. I det andet tilfælde var det Margrethe Vestagers efterlysning af eftertænksomhed med den aktivistiske danske udenrigspolitik på dagen for terrorangrebet på den danske ambassade i Islamabad. Man skulle også i det tilfælde "stå skulder ved skulder" og der kom skarpe udfald imod Vestager med beskyldning om at hun var "uegnet til at sidde i regering". Se mere i indlægget: Venstre retorik kammer over

Med Venstre løjnanters totale afvisning af Søren Pinds betragtninger om EU er blevet for centralistisk og konstatering af stigende borgerlig skepsis demonstrerer Venstre med al tydelighed, at EU-politik er blevet totalitær. Alle reelle og velargumenterede betænkeligheder fejes af banen med det samme. Det er som om, at Venstre og ja-siden i Danmark frygter en åben og ærlig EU-diskussion af frygt for at åbne en politisk nutidig version af pandoras boks. Men denne diskussion er mere påkrævet end nogensinde før.

Læs Søren Pinds kætterske EU-tanker på: Om EU og fremtiden (Soren-pind.dk)