Venstres minister Birthe Rønn Hornbech vil have et opgør med EF-domstolens aktivisme på området for arbejdskraftens frie bevægelighed. Men indtil da vil hun følge EF-domstolens praksis:
"Udgangspunktet er, at vi jo følger EF-domstolen, indtil vi får ændret systemet i EU"
Venstres Søren Pind vil også have undersøgt, om EF-domstolen har ret til at gå ind og dømme de stramme danske udlændingeregler for ude. Han siger endda med, at V truer med at ignorere EF-Domstolen (Berlingske.dk). Men det jo en følge af Folketingets overgivelse på stort set alle politikområder til EU-systemet og accept af EU-rettens forrang frem for danske love og regler ink. Grundloven. En forrang, som var en del af forudsætningen for dansk medlemsskab af daværende EF med virkning fra 1. januar 1973. Det har altså nu været gældende ret i over 35 år.
Det eneste, som der er at gøre for at Folketinget igen kan frit bestemme selv på alle områder er at udtræde af EU ! Det selvbedrag om Folketinget som eneste lovgiver i Danmark, som Folketingets politikere åbenbart har er i disse dage ved at blive nedbrudt. Hele lovgivningsområdet er stille og roligt blevet udhulet siden 1973 med yderligere overgivelse ved hver ny traktat. Se en komplet oversigt over EUs lovgivningsområde her.
JuniBevægelsen lavede en opgørelse tilbage i 2004, som viste at 80% af Folketingets vedtagne love var afskrift af EU-love. Samtlige EU-love fyldte i 2005 80.000 sider i alt og jeg tvivler stærkt på, at der overhovedet er nogen medlemmer af Folketinget med fuldt overblik over dem.
Traditionelt har Folketinget 2 opgaver, nemlig lovgivning og kontrol. Da lovgivningsområdet stort set er forsvundet har de 179 medlemmer kun kontrolopgaven tilbage, som de kan boltre sig på. De er med andre ord kun en kommunalbestyrelse for Danmark uden reel eller kun i bedste fald minimal indflydelse på nye og gamle EU-regler.
Det er godt, at realiteterne nu er begyndt at gå op ikke bare for Folketingsmedlemmerne og resten af befolkningen. Det udbredte selvbedrag, som har været gældende blandt både medierne og politikerne fortoner sig i horisonten.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments