You are here

Pressefrihed på dansk - og på amerikansk

DR P1 Orientering (28. april 2006)

To journalister fra Berlingske Tidende er blevet tiltalt for at have viderebragt fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste i artikler fra 2004.

I artiklerne beskrev de fortrolige trusselsvurderinger - deriblandt Iraks eventuelle masseødelæggelsesvåben - på baggrund af oplysninger, som den daværende efterretningsofficer Frank Grevil havde givet journalisterne.

Grevil fik i november 2004 et halvt års ubetinget fængsel ved byretten for at have udleveret efterretningsrapporterne- en dom, som landsretten senere nedsatte med 2 måneder. Og når de to journalister nu tiltales, så er ræsonnementet at når Grevil gjorde noget ulovligt, så er der også grundlag for en sag mod dem.

Det bliver en historisk og meget principiel sag her i Danmark. Men i USA ville den overhovedet ikke kunne forekomme. Det mener journalist Jørgen Dragsdahl, der i flere årtier har dækket sikkerhedspolitik og dermed osse behandlet og formidlet fortrolige informationer. Han har i artikler og bogform beskæftiget sig indgående med pressens forhold i USA.

Hør indslaget her på DR Online:
Pressefrihed på dansk - og på amerikansk

af Karen Hjulmand

Technorati Tags: ,