You are here

Regeringen svigter de svageste

Margrethe Vestager (MV), MF og formand for det Radikale Venstre skriver idag i et læserbrev i JP:

Nedslående tal viser, at 29.000 børn hvert år oplever, at deres mor får bank, at omkring 56.000 danskere mellem 15 og 45 år lider af spiseforstyrrelser, at mindst 200.000 mennesker har en depression, og at ca. 244.000 i 2006 modtog førtidspension enten pga. sociale problemer eller en fysisk eller psykisk lidelse.

Der er udfordringer nok at tage fat på. Derfor har R sat sig for at udvikle en social 2015-plan for seks udvalgte grupper: børn i problemfyldte familier, udsatte unge, udviklingshæmmede, psykisk syge og borgere, der er sat uden for arbejdsmarkedet, samt kriminelle.

Regeringen svigter de svageste (JP.dk)

Margrethe Vestager skal have megen held og lykke med hendes forsøg på at overtale Fogh regeringen med de respektive ministre:

  • Claus Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister med ansvar for arbejdsmarkedssstof, hvor han siden 2001 har stået i spidsen for et ideologisk skoleridt ved at bombe i forvejen svage mennesker omfattet af det underste sociale sikkerhedsnet længere og længere ud af samfundet rent økonomisk
  • Velfærdsminister Karen Jespersen med hendes ideologiske ønske om at overføre opgaver fra det offentlige til børn med forældre på plejehjem under dække af mere personligt ansvar med børn vilkår og udviklingshæmmede under sit resortområde
  • Justitsminister Lene Espersen, som med sin lov og orden holdning hellere vil fylde fængslerne op via længere fængselsstraffe end at fokusere på de åbenlyse problemer, som eksempelvis fængselsbetjente må arbejde under med konstante nedskæringer

Med ovenstående in mente er det usandsynligt, at det Radikale Venstre vil få succes med at hjælpe de socialt svage via en social 2015-plan. Det vil kræve intet mindre et mirakel at få Fogh regeringen til at ændre fokus fra deres økonomiske straffeaktioner rettet imod de svageste på samfundets bund. En sådan ændring af Foghs ideologiske politiske retning hen imod en minimalstat og en mere reel socialliberal med tryk på social sker ikke så længe Fogh står i spidsen for Venstre.

MVs læserbrev bliver desværre ikke andet end en tør konstatering af tingenes tilstand blandt de laveste sociale lag i samfundet uden at regeringen reelt vil gøre noget ved det. Snarere tværtimod, så vil Fogh regeringen blive ved med at fremføre yderligere initiativer under dække af "at det skal kunne betale sig at arbejde"...