You are here

Rengøringsbranchens spin om mangel på arbejdskraft

Politiken havde en historie om i september, at det var umuligt at finde arbejdsløse til rengøringsbranchen. Det står nu ikke helt så galt til, som de påstod. Ihvertfald ikke hvad angår manglende arbejdskraft.

Men måske på andre områder.

Dette er et citat fra den oprindelige historie, hvor det ikke "lykkedes" at finde 101 ledige til garanteret arbejde.

»Det viser, at 89 reelt ikke var interesseret i at få et arbejde, de enten udeblev eller sendte afbud til kurset«, siger administrerende direktør i HTS, Lars Krobæk til Ritzau.
Ledige var garanteret job - men var ikke motiveret (politiken.dk) (22. september 2005)

3f.dk har hægtet sig på nyheden og interviewet Per Vesterholm, formand for Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening (RSBA) og ejer af P. Vesterholm Rengøring A/S:

2) Har du tal for den massive arbejdskraftmangel, branchen igen har været ude med budskab om? Da en af vore afdelinger i Nordjylland undersøgte sagen, var der to rengøringsvirksomheder, der søgte folk. Det ene havde fået 200 ansøgninger, det andet firma kunne man ikke finde.

- Nej, vi har ingen direkte tal. Men har nogen fået 200 ansøgninger, må arbejdsløsheden i området været meget stor eller lønnen ekstra høj. Når vi søger folk, får vi højst fem ansøgere, og så må vi tit starte med en af dem, selv om vi ikke altid føler, at det er de rette til jobbet.
(...)
4) Arbejdskraftmanglen er mindst i storbyerne, for der bor de fleste nydanskere. Og de vil godt gøre rent. Hvorfor tror du?

- Det handler igen om motivation, og nydanskerne har en lidt anden mentalitet. Derudover har ansatte med en anden etnisk baggrund helt andre netværk, når der er ledige job. Vi danskere befinder os i en sluttet kreds.
Borgerløn ind ad bagdøren (3f.dk) (5. oktober 2005)

Der var 246.140 arbejdsløse tilmeldt AF per 31. august 2005. Se mere her

Udmeldingen er nok snarere et led i den "debat" Fogh snakkede om igår op til "velfærdsreformer". Hvad gør det, at eksemplet er forkert. Det er jo en debat....

At det så mistænkeliggør nydanskere. Den oprindelige historie fra den 22. september tog nemlig udgangspunkt i et integrations- og beskæftigelsesprojekt i København. Pyt med det? Det giver spaltemillimeter i aviserne. Og det er vigtigere.

Det er nok snarere spin op til 7. december 2005, hvor nedskæringer vil komme på dagsordenen med rapporten fra Velfærdskommissionen.

HTS fik nemlig sneget dette ind i "debatten":

HTS: Akut mangel på arbejdskraft
Arbejdsgiverne kræver både lavere dagpengeydelse og skrappere regler om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet for kontanthjælpsmodtagere.
HTS: Akut mangel på arbejdskraft (dr.dk) (23. september 2005)

Spin er altid ensidigt propaganda.

Men du bestemmer, hvad du vil tro på. Måske ingen af delene.

Måske ikke engang dette indlæg. Det kan og vil jeg ikke kontrollere.

Ud af respekt for dine synspunkter.

Men selve historien spiller jo altsammen fint sammen med regeringens og Dansk Folkepartis tone over for etniske minoriteter.

Desværre.

Måske lidt mere ren i tonen. Men det er altsammen med til at tegne et forkert billede af en gruppe her i landet, som dovne udspekulerede nassere af hele velfærdssystemet.

Men vi har da et velfærdsamfund, ikke ?

Se også integrationsaftalen fra juni måned i år og fortæl mig så, at du stadig tror at Fogh hjælper de svage her i samfundet.