You are here

S-formand: Afskaf folkeafstemninger om EU

FOLKEAFSTEMNING: Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, foreslår, at man afskaffer folkeafstemningerne om traktatændringer i EU og lader de enkelte landes regeringer godkende fremtidige traktatændringer.

Til gengæld skal alle medlemslandene i stedet have regelmæssige folkeafstemninger om selve EU-medlemskabet.

S-formand: Afskaf folkeafstemninger om EU (Information.dk) (20.juni 2008)

Med noget nær eksklusiv eneret kan denmarkonline.dk præsentere følgende pressemeddelelse fra Folkebevægelsen Mod EU: Helle, skal vi så heller ikke stemme, hvis Danmarks grundlov ændres ?

udgivet 20. juni 2008

- Folkebevægelsen mod EU vil gerne have folkeafstemning om EU-medlemskabet, men vi kan slet ikke acceptere den vanvittige idé om at forbyde traktat-afstemninger, udtaler Ditte Staun fra Folkebevægelsen

Socialdemokraternes partileder Helle Thorning-Schmidt vil nu helt afskaffe folkeafstemninger om EU-traktater i fremtiden. I stedet vil hun have folkeafstemninger om det fulde medlemskab hvert 7. eller 10. år.

- Folkebevægelsen mod EU vil gerne have folkeafstemning om EU-medlemskabet, men vi kan slet ikke acceptere den vanvittige idé om at forbyde traktat-afstemninger. Det er forhåbentligt ikke sådan, at Helle ønsker det skal fungere hos Socialdemokraterne. Hvem vil være medlem af en forening, hvor bestyrelsen alene bestemmer reglerne? Og skal vi så heller ikke have folkeafstemning, hvis den danske grundlov ændres?, udtaler Ditte Staun, der er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

- Helle Thorning-Schmidts udmelding udtrykker topmålet af elitær og udemokratisk arrogance overfor befolkningen. Vi kan kun opfordre alle demokratiske kræfter til at tage skarpt afstand fra dem.


Det må jo være eksklusiv eneret siden ingen andre danske medier næsten med 100% sikkerhed ikke har valgt at bringe Folkebevægelsens pressemeddelse. Det er jo bagsiden af pressefrihedens medalje. Udover retten til frit at skrive, hvad pressen ønsker at bringe til den brede offentligheds opmærksomhed indebærer det jo modsat også retten til at fravælge visse gruppers synspunkter i debatten. Selvfølgelig på papiret ud fra en streng journalistisk faglig udvælgelsesproces, forståes. :/

Man tager selvfølgelig ikke hensyn til pågældendes medies holdning til EU-spørgsmålet, når man udvælger nyheder. Men mon ikke ja-sidens synspunkter trods alt er overrepræsenteret i den samlede danske Ja-presses dækning af EU-spørgsmålet ?

Det er stort set kun Ekstra Bladet og Notat, som kan mande sig op til at være mere end bare kritiske over for EU. Ekstra Bladet anbefalede så vidt jeg husker som den eneste danske avis et Nej ved Euro-afstemning i 2000. Notat gør det altid, men der er desværre for lidt der læser det tidskrift. Den er desværre blevet reduceret til et månedsmagasin fra en 14-dages avis. EU stof er idag ikke et særligt efterspurgt stofområde. Det selvom JuniBevægelsen i en opgørelse for 2003 viste, at for 80 procents vedkommende var Folketingets 208 vedtagne love direkte afskrivning af love fra EU ! Det er sikkert ikke blevet mindre med tiden, selvom det snart ikke kan blive højere.

Folkebevægelsen Mod EU har for tiden et medlem af EU-parlamentet. Han hedder Søren Søndergaard. Besøg hans hjemmeside her.

Via
[Nyhedsmail fra Folkebevægelsen Mod EU]