Sæt ejendomsværdiskat og rentefradrag ned - til nul

I mandags offentliggjorde jeg ti problemstillinger, som kunne inspirere til fornyelse hos Socialdemokraterne - bl.a. gennem den røde skole. Her er et umiddelbart bud på at løse den ulighed og samfundsøkonomiske ustabilitet, som boligmarkedet og det nuværende forhold mellem bolig- og skattepolitik fører til, samt at hjælpe nødstedte nye boligejere og finde en holdbar langsigtet beskatning. Oplægget blev først offentliggjort på den røde skoles netsted.­

Sikre fremtidens velfærd med lavere skat på arbejde

S skal ikke blot pudse facaden på deres velfærdssamfund; de skal have en ny og tidssvarende profil, og det projekt spænder over strategi (i politisk forstand, ikke kommunikatorisk) over taktik, og fra sammenhængende visioner for Danmark til helt konkrete løsninger.

Blandt økonomiske eksperter er der ret stor konsensus om, at på længere sigt vil Danmark bedre kunne fastholde sin konkurrenceevne i den stadig mere globaliserede verdensøkonomi ved at sænke skatten på arbejde, fastholde flexicurity og satse stadig mere på forskning og uddannelse for at være blandt de forreste i produktion med stort vidensindhold. Det har jeg også selv peget på i nogle teser, som jeg begik kort efter valget i 2001, og som vil blive offentliggjort her på bloggen senere.

Men så må pengene til en stærk offentlig service, blandt andet men ikke kun vedr. uddannelse og forskning hentes andre steder. Her kommer man heller ikke udenom at tale f.eks. at flytte skat fra arbejde til ejendom og andre følsomme emner.

Ellers ender man med, at det eneste, der kan give de vigtige nedsættelser af skatten på arbejde er forbrugsafgifter (bl.a. moms) og grønne afgifter, og disse, især grønne afgifter, har det med at vende den tunge ende nedad og at straffe enlige og små familier særlig hårdt, f.eks. unge studerende og ældre – selv om man kan løse dele af problemet med et grønt
bundfradrag.

Boligboble gift for samfundsøkonomien - og nye boligejere

Folk glemmer ofte, at den nuværende ejendomsværdiskat og dens forløber lejeværdien findes, fordi der også er et generøst skattefradrag for renterne på boliglån - noget vi andre betaler. Begge dele blev indført af Venstre i 1903.

Man får lige nu illustreret, hvor giftigt det kan være for
både de nyeste boligejere og hele samfundsøkonomien, hvis man lader boligmarkedet løbe løbsk og bl.a. gennem unaturligt billige forbrugslån mod sikkerhed i en eksploderende friværdi at overophede det samlede økonomiske system som sådan. Og det bliver værre, når USA for alvor begynder at gå nedad.

Derfor vil de kommende år være det helt rette tidspunkt til at foretage afgørende ændringer vedrørende bolig og beskatning.

Der er allerede nu ved at opstå behov for et indgreb, der hjælper (ofte nye og unge) teknisk insolvente boligejere ud ad deres knibe. Det ville her være fuldt retfærdigt, hvis andre skatteydere, især lejere, lagde armene over kors og spurgte, hvorfor i alverden man skulle hjælpe dem, der hyldede ”det frie marked” og tog for sig af retterne delvist finansieret med
skattefradrag, så længe det gav gevinst, men som nu vil hyle på offentlig hjælp, når det går den anden vej ...

Samlet (bolig)indgreb

Men en mere konstruktiv og offensiv tilgang er at foreslå et samlet indgreb, der hjælper de nødstedte mod at reducere risikoen for en lignende situation en anden gang, så folk kan have større tryghed i deres bolig og mindre spekulationsmulighed med større stabilitet såvel for boligmarkedet som for den generelle økonomi til følge. Samtidig kan man løse en række problemer for de almennyttige boliger, f.eks. som følge
af stigende grundpriser i storbyerne.

Et sådant indgreb bør som sit tydelige socialdemokratiske fingeraftryk have en indfasning af en generel skat på realiserede kapitalgevinster og indkomster fra udlandet – på et relativt lavt og 'konkurrencedygtigt' europæisk niveau – og lade en sådan kapitalgevinstskat
også omfatte boliger, pensionsopsparinger, m.m. og til gengæld over en årrække udfase på den ene side ejendomsværdiskat, realrenteafgift mv. og på den anden side udfase alle rentefradrag.

En mindre reform kan nøjes med ejerboligmarkedet, men det forekommer ulogisk ikke at fjerne andre spekulative særordninger også. Under alle omstændigheder er der selvfølgelig også problemer ved det foreslåede nye system, f.eks. at lade nye familier købe bolig og at afgøre, hvad der nu er gevinsten efter et ejendomssalg. Derfor skal der være en længere indfasningsperiode, bl.a. så markedet kan indrette sig ift. de nye regler og bl.a. derved hjælpe nye familier.

At fastslå gevinsten af en bolighandel kan bl.a. gøres ved inden for samme år at kunne fratrække prisen på en ny bolig, samt enten at se belåning af friværdi som en slags (løbende) realisering af en kommende gevinst eller kun anerkende boligforbedringslån som berettigede til at blive trukket fra den endelige salgspris.

Endelig kunne man måske afhjælpe administrative problemer i den forbindelse og hjælpe nye familier ved at begrænse realkreditlån - evt. på endnu bedre vilkår - til egentlig indkøb og forbedring af boligen. Kreditforeningerne kan så bruge de banker, de allerede har oprettet, til at yde andre lån på lige vilkår med andre långivere, med en lavere prioritet.

Ændre dagsordenen

Hvis S vil køre en mere forsigtig linje, kan man da godt satse på, at den kommende skattereform efter skattekommissionens rapport vil hæve ejendomsværdiskatten på særlig dyre boliger, f.eks. til over 4 mio. kr., noget som bl.a. meningsmålinger tidligere har antydet, at de såkaldt ”blå socialdemokrater” godt kan gå ind for – hvilket jeg tidligere har beskrevet i artiklen "Tavshed i toppen hos S om ulighed" 28/09-05.

Men jeg tror faktisk, at det vil give VOK bedre og ikke dårligere mulighed for diverse skræmmekampagner (”nu vil S hæve skatten igen og tage din bolig – og det er kun det første ...”), bl.a. fordi Fogh og S-ledelsen selv har fredet ejendomsværdiskatten mod forhøjelser som det eneste område. Hvorfor så ikke vende bunken og sætte fokus på det rentefradrag, som VOK har vanskeligere ved at forsvare, og som faktisk i endnu højere grad er med til at skabe ulighed og direkte overføre penge fra det fattigste til de rigeste?

­­