SF og Socialdemokraterne foreslår indførelse af censur for hjemmesider

Ole Husgaard fra det nystiftede Piratpartiet i Danmark har gjort mig opmærksom på et beslutningsforslag, som de 3 SF'ere Hanne Agersnap, Pernille Frahm, Ole Sohn og Socialdemokraten Ole Hækkerup fremsatte i Folketinget den 8. maj 2008:

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2008 at oprette et klagenævn, der kan vurdere mulige ophavsrettighedskrænkelser på internettet og eventuelt pålægge telekommunikationsindustrien at blokere links til internetsider, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder. (Kilde: Folketingets hjemmeside B137)

Forslaget skal ses i forlængelse af de sager om hjemmesider som pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) har ført igennem de seneste år over for de danske internetudbyder med krav om blokeringer på IP niveau.

Igangværende blokeringer af hjemmesider

Det drejer som om AllOfMP3.com, som er russisk hjemmeside med udbud af billige danske og udenlandske kunstneres musik i form af MP3 filer. IFPI fik blokeret Allofmp3.com ved en fogedretsafgørelse i efteråret 2006 hos Internetudbyderen Tele2. Dette forbud blev senere også indført af de resterende danske internetudbydere overfor danske internetbrugere. Begrundelsen for at indføre blokeringen var, at danske musikere ikke modtog nogle penge fra salg af deres musik solgt på allofmp3.com

Senest har IFPI søgt også at få blokeret thepiratebay.org også hos internetudbyderen Tele2 også via et fogedforbud. (Læs mere om Piratebay-sagen her på denmarkonline.dk) Men denne gang har Tele2 sammen med resten af de danske internetudbydere sat hælene i overfor en total blokering af thepiratebay.org i dansk regi og sagen står til at komme for en domstol. Selve hjemmesiden thepiratebay.org fungerer som link til torrentfiler i form af film og andre programmer, som måske er omfattet af ophavsretten. Selve hjemmesiden har ikke disse filer liggende på selve hjemmesiden, men kun torrentfilerne som skal hentes ned. Torrentfilerne gør, at internetbrugere kan forbinde sig med hinanden decentralt via protokollen bit torrent uden at skulle forbi hjemmesiden igen. Dette udgør et væsentligt forskel fra allofmp3.com, som ligger inde med musikfilerne i MP3-format. Og det er der stridspunktet i denne sag ligger. IFPI øjner øjensynligt et nederlag i horisonten og er med al sandsynlighed ophavsmænd til det nylige beslutningsforslag, som skal oprette endnu et "domstolslignende" nævn.

Den lille finesse om omgåelse af brud på Grundloven

Georg Sluyterman van Langeweyde fra Aalborg har i forbindelse med beslutningsforslaget B137 skrevet til Foketingets formand Thor Pedersen. Spørgsmålet var om beslutningsforslaget er i strid med Grundlovens bestemmelse om forbud mod censur i Grundlovens §77. Svaret fra den 20. maj 2008 er i sig selv et opsigtsvækkende svar, da han godt nok skriver, at han som formand for Folketinget iflg. Folketingets forretningsorden skal afvise et lovforslag. Hvis det vel at mærke strider imod Grundloven. Men det samme gør sig ikke gældende ved beslutningsforslag. Konkret skriver Thor Pedersen i brevet at:

"Tilsvarende regler findes ikke for beslutningsforslag, da en vedtagen folketingsbeslutning ikke i sig selv har virkning for borgere og andre private. Derfor opstår der typisk ikke grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til beslutningsforslag."

Selve Grundlovens §77 siger følgende:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres."

Hvordan det fremsatte beslutningsforslag kan være i overenstemmelse med, at alle nye Folketingsmedlemmer højtideligt skriver under på at ville overholde Grundloven ved jeg ikke. Men hvis man læser videre i beslutningsforslaget, så kommer der noget nyt for dagen. Nemlig i forbindelse med PET og politiet, som det fra SF'erne og Socialdemokratens bliver nævnt i det følgende:

I andre tilfælde af ulovligheder på internettet samarbejder telekommunikationsindustrien med offentlige myndigheder om at blokere for ulovligheder. Det gælder børneporno, racistiske ytringer og trusler. Her får telekommunikationsselskaberne en liste fra politiet med IP-adresser, der skal blokeres. Det respekteres af alle selskaber, som blokerer adresserne. Det samme gælder i visse tilfælde adresser, PET ønsker blokeret. I disse tilfælde er det således ikke telekommunikationsselskaberne, der vurderer ulovligheden, men politiet eller PET. Men også her kunne et nævn eventuelt efterfølgende udtage sager til bedømmelse.

Det sidste er nyt for mig, da jeg ikke i de sidste par års stramninger af anti-terrorlovgivning er faldet over noget som helst som autoriserer hverken PET eller Politiet til at administrativt eller via domstolsafgørelse kan blokere for visse hjemmesider.

Ole Husgaard har skrevet en analyse af beslutningsforslaget, hvor han blandt andet skriver om følgende i beslutningsforslaget:

Forslagsstillerne vurderer, at forslaget er udgiftsneutralt, idet der vil være besparelser for fogedretterne, da en del fogedsager flyttes til det foreslåede nævn og dets sekretariat. Hvis det foreslåede nævns sekretariat sammenlægges fysisk og delvis administrativt med et eller flere eksisterende nævnssekretariater, vil stordriftsfordele yderligere sikre, at det er
udgiftsneutralt.

"Mere misinformation. Ved domstolene betales der jo retsafgifter, som dækker omkostningerne. Men nævnet skal have honorar af staten. At man vil forsøge at spare ved at sammenlægge nævnssekretariater ændrer ikke ved at udgifterne for staten bliver højere.

Og hvordan så med forholdet til Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed? Det fremgår af forslaget, at det af staten udpegede nævn skal kunne pålægge internetudbyderne at blokere. Nævnets afgørelser er altså - i modsætning til børnepornofilteret - bindende for dem der i den digitale tidsalder viderebringer ytringer. Men når et af staten udpeget nævn blokerer ytringer inden retten har talt er der jo tale om forhåndscensur.

Der her er den slags skred jeg var bange for da man indførte børnepornofilteret. Dengang havde man meget travlt med at det var helt frivilligt, og ingen kan jo have noget imod at bekæmpe børneporno.

Nu er man pludselig ved at lave et statsligt censurnævn, som i strid med Grundloven skal genindføre forhåndscensuren på internettet.

Torrentfreak har tidligere skrevet om beslutningsforslaget:
http://torrentfreak.com/danish-copyright-censorship-proposal-080517/

Bemærk i øvrigt, at beslutningsforslaget ikke alene åbner op for censur af formodede ophavsretskrænkelser, men også for censur af steder der linker til sådanne steder.

Det nye i sagen med Thor Pedersens brev er,  at det ser ud til, at der ikke skal ske nogen form for prøvelse af beslutningsforslagets lovlighed i forhold til Grundloven", skriver Ole Husgaard.

Selve beslutningsforslaget vil blive førstebehandlet i Folketinget onsdag den 28. maj 2008.

Med stor tak til Ole Husgaard fra Piratpartiet

Se også Modspil.dks Politiet opfordrer til censur af Internettet fra den 17. marts 2008 om hvordan børnepornofiltret bliver brugt til at vænne internetbrugerne til den forestående censur, som blandt andet EU-parlamentet og Ministerrådet ligger op til i en vedtagelse offentliggjort 27. december 2006. Læs mere på modspils hjemmeside.

--//-- hele Ole Husgaards analyse bringes her:

Såvidt jeg kan se et det et forsøg på både at kortslutte den retsprocess der er i gang lige nu og Grundlovens §77.

Baggrunden for beslutningsforslaget er uden tvivl sagen om blokering af The Pirate Bay, og de mange henvendelser politikerne har fået fra de forskellige parter i denne sag. En stor del af disse henvendelser (fra både IFPI og pirater) har nok været med krav om hurtig politisk indgriben, hvilket har fået nogle politikere til at komme med et så uigennemtænkt forslag.

Lad os se på beslutningsforslagets bemærkninger:

>> > > Der hersker uklare retsforhold på området.

Her er det værd at se på retshistorien. Den er faktisk ret kort:
1) Allofmp3 sagen: Der var en fogedretsafgørelse, som blev anket til byretten, hvor den blev opretholdt. Der har aldrig været nogen justifikationssag. Johan Schlüter (generalsekretær for IFPI Danmark og leder af Antipiratgruppen) har på en konference i Stockholm (hvor han vist fejlagtigt troede at kun antipirater havde adgang) udtalt at IFPI betalte Tele2 penge for at undgå justifikationssagen.
2) Mp3sparks sagen. Heller ikke her blev der nogen justifikationssag, hvilket måske ikke er så sært når man tager i betragtning, at det bare var et nyt domænenavn for Allofmp3.
3) The Pirate Bay sagen. Den første af disse sager, hvor det ser ud til, at der kan komme en justifikationssag.

Der har aldrig været en retssag ved nogen af disse blokeringssager. Så der er ikke nogen egentlig retshistorie.

Samtidig må vi huske på, at kun to parter har været part i sagen. På en ene side nogle rettighedshavere med en klar interesse i et bestemt udfald, og på den anden side en mindre internetudbyder uden de store resourcer til at køre en sag og som egentlig ikke har nogen interesse i sagen. Tre andre parter i sagen har ikke haft mulighed for at udtale sig:
1) De der ejer de steder adgangen er blevet spærret til.
2) De mange internetbrugere, som har fået spærret for adgangen til disse steder på nettet.
3) De rettighedshavere der har fået lukket for en lovlig tilgængeliggørelse af deres værker på disse steder. Henrik Moltke har
f.eks. tidligere udtalt, at han tror spærringen af TPB medfører en indkomstsforringelse for ham, da han mener at den store internationale success dokumentaren "Good Copy Bad Copy" har haft skyldes, at den har været frit tilgængeligt på TPB.

>> > > Forslagsstillerne ønsker, at der oprettes et nævn i lighed med
>> > > Klagenævnet for domænenavne.

Klagenævnet for domænenavne har hjemmel i Domæneloven, men her er der tale om et beslutningsforslag der ikke kræver samme grundige behandling i Folketinget som et lovforslag. Klagenævnets medlemmer udnævnes af regeringen. Deres afgørelser er bindende, også selvom en part kører sagen videre ved domstolene, medmindre klagenævnet bestemmer at afgørelsen skal have opsættende virkning under retssagen. Disse overvejelser er vigtige for beslutningsforslagets forhold til Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed.

>> > > I et sådant nævn skal både den krænkede og den påståede krænker høres,
>> > > og tvisten skal afgøres af en dommer.

Forslagsstillerne har altså set problemet med en part, som ikke blev hørt. Men jeg nævnte tre parter der ikke bliver hørt ovenfor. Hvad med de to andre?

Selvom tvisten skal afgøres af en dommer, er det værd at bemærke at det nævn der foreslås ikke er en domstol men et statsligt nævn, og at den pågældende dommer er udnævnt af regeringen. At domstolene er uafhængige af regeringen er en vigtig grundpille i vort demokrati.

>> > > I sager om krænkelser af ophavsrettigheder på internettet har de
>> > > krænkede i mange tilfælde opgivet at gå direkte til krænkeren.

Det gælder ikke i nogen af de blokeringssager, der har været indtil nu. For Allofmp3 og Mp3sparks sagerne havde IFPI i Rusland allerede lagt sag an i Rusland, og i TPB sagen har IFPI i Sverige i snart to år været part i den verserende sag. Hvordan kan man i det hele taget sige "i mange tilfælde", når der kun har været tre sager?

Det er også værd at bemærke at blokeringen af allofmp3 stadig findes. Begrundelsen for blokeringen var ellers at man ikke kunne afvente rettens afgørelse i Rusland, men nu er alle retssager afsluttet (både civilsager og kriminalsager, og både mod allofmp3 og allofmp3s ejere) afsluttet med at allofmp3 er pure frikendt.

>> > > De henvender sig i stedet til telekommunikationsselskaberne og beder
>> > > dem lukke forbindelsen til påståede ulovlige internetsider. Det vil
>> > > sige, at henvendelsen ikke kommer fra en myndighed, men fra en
>> > > rettighedshaverne - og den anden part er ikke hørt.

Igen: Der er tre andre parter, som ikke bliver hørt. Beslutningsforslaget ignorerer fuldstændigt to af de tre andre parter.

>> > > Hvis teleselskaberne ikke følger henvendelsen, bliver de stævnet i
>> > > fogedretten. Her bliver de oftest tilpligtet at blokere adgangen til
>> > > de internetsider, hvor der er rettighedskrænkelser.
>> > >
>> > > Alternativt kan teleselskaberne vælge at blokere for samtlige
>> > > internetsider, som rettighedshaverne ønsker blokeret. Men det er ikke
>> > > til fordel for retssikkerheden, da de mulige rettighedskrænkelser
>> > > hverken er vurderet af en myndighed eller en dommer, og modpartens
>> > > synspunkter ikke er hørt.

Der er ikke nogen sager om blokering i forbindelse med ophavsret, som ikke er endt i fogedretten. Det her virker som om forslagstillerne forsøger at give indtryk af, at der allerede er en længere blokeringsliste, og at forslaget bare skal give lidt bedre styr på retssikkerheden. Jeg tror egentligt ikke at forslagsstillerne forsøger at misinformere, men at de derimod er blevet misinformeret af ophavsretslobbyen, og ikke selv har undersøgt fakta.

>> > > I andre tilfælde af ulovligheder på internettet samarbejder
>> > > telekommunikationsindustrien med offentlige myndigheder om at blokere
>> > > for ulovligheder. Det gælder børneporno, racistiske ytringer og trusler.

Der er her tale tale om en grov overdrivelse. Der blokeres ikke for racistiske ytringer, trusler eller andre ulovligheder uden at domstolene først har vurderet den konkrete sag. Børnepornoen har en særstilling, og det at ordningen er frivillig (nævnes ikke i forslaget!) er årsagen til at mange jurister mener den ikke krænker Grundlovens §77.

>> > > Her får telekommunikationsselskaberne en liste fra politiet med
>> > > IP-adresser, der skal blokeres.

Mere misinformation. Det er jo domænenavne der blokeres, ikke IP-adresser. Men IFPI har jo tidligere i medierne udtalt at de helst vil blokere IP-adresser, da de mener denne blokering er sværere at omgå. Er det i virkeligheden IFPI, som har skrevet dette beslutningsforslag?

>> > > Det respekteres af alle selskaber, som blokerer adresserne.

Naturligvis respekteres det af alle der blokerer adresserne. Hvis de ikke blokerede, ville de jo ikke respektere listen. Man giver fejlagtigt indtryk af, at alle selskaber respekterer listen.

>> > > Det samme gælder i visse tilfælde adresser, PET ønsker blokeret. I
>> > > disse tilfælde er det således ikke telekommunikationsselskaberne, der
>> > > vurderer ulovligheden, men politiet eller PET. Men også her kunne et
>> > > nævn eventuelt efterfølgende udtage sager til bedømmelse.

Her er spørgsmålet om der er tale om mere misinformation, eller om der er en hemmelig PET-blokeringsliste, som blandes sammen med den hemmelige børnepornoblokeringsliste før den sendes ud til internetudbyderne. Måske et spørgsmål til Justitsministeren?

>> > > Forslagsstillerne vurderer, at forslaget er udgiftsneutralt, idet der
>> > > vil være besparelser for fogedretterne, da en del fogedsager flyttes
>> > > til det foreslåede nævn og dets sekretariat. Hvis det foreslåede nævns
>> > > sekretariat sammenlægges fysisk og delvis administrativt med et eller
>> > > flere eksisterende nævnssekretariater, vil stordriftsfordele
>> > > yderligere sikre, at det er udgiftsneutralt.

Mere misinformation. Ved domstolene betales der jo retsafgifter, som dækker omkostningerne. Men nævnet skal have honorar af staten. At man vil forsøge at spare ved at sammenlægge nævnssekretariater ændrer ikke ved at udgifterne for staten bliver højere.

Og hvordan så med forholdet til Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed? Det fremgår af forslaget, at det af staten udpegede nævn skal kunne pålægge internetudbyderne at blokere. Nævnets afgørelser er altså - i modsætning til børnepornofilteret - bindende for dem der i den digitale tidsalder viderebringer ytringer. Men når et af staten udpeget nævn blokerer ytringer inden retten har talt er der jo tale om forhåndscensur.

Der her er den slags skred jeg var bange for da man indførte børnepornofilteret. Dengang havde man meget travlt med at det var helt frivilligt, og ingen kan jo have noget imod at bekæmpe børneporno...

Nu er man pludselig ved at lave et statsligt censurnævn, som i strid med Grundloven skal genindføre forhåndscensuren på internettet.

Torrentfreak har tidligere skrevet om beslutningsforslaget:
http://torrentfreak.com/danish-copyright-censorship-proposal-080517/

Bemærk i øvrigt, at beslutningsforslaget ikke alene åbner op for censur af formodede ophavsretskrænkelser, men også for censur af steder der linker til sådanne steder.

Det nye i sagen med Thor Pedersens brev er,  at det ser ud til, at der ikke skal ske nogen form for prøvelse af beslutningsforslagets lovlighed i forhold til Grundloven.

M.v.h,

Ole Husgaard.