De danske medier er i disse dage fulde af historier om, hvordan den kolde og kyniske kvinde, Hillary Clinton, sviner Barack Obama til i sin desparation for at holde fast i sine magtdrømme. Men har de danske medier undersøgt tingene ordentligt, eller rocker de blot med på amerikansk selvsving?
Jf. f.eks. Politiken 26. feb. 08:"Obama med turban skaber ballade"
DR Nyheder, Berlingske, Politiken og Nyhedsavisen har alle kørt den seneste historie i dag. Ifølge den har Clintons kampagne rundsendt et billede af Obama med turban på – hvilket skulle spille med på en kampagne om muslimske forbindelser, men som er fremkommet ved, at Obama under et besøg i Somalia fik overrakt landets nationale klædedragt og tog det
på – hvilket Clinton selv har gjort masser af gange på de steder, som hun har besøgt.
Hvis man ser efter, viser det sig, at historiens eneste kilde er den stærkt højreorienterede sladdernetavis med et tvivlsomt rygte, Drudge Report. Og man har kun Drudge Reports eget ord for, at billedet kom via en anonym mail fra Clinton-kampagnen.
Det fremgår bl.a. af San Francisco Chronicles netsted SFGate, hvis artikel om sagen er nedenfor, og hvor stedets læserbrevsskribenter giver selv dem hug for at spille med i "the silly season"
- på dansk "selvsvingssæsonen": ”Obama Photo in Turban, Robe Causes Stir”
I SFGates artikel citeres Clintons talsmand Howard Wolfson for at have sagt dette på en tele-pressekonference: "I just want to make it very clear that we were not aware of it, the campaign didn't sanction it and don't know anything about it. None of us have seen the e-mail in question. If anybody has independent reporting that they've done on it I would welcome it."
I øvrigt virker mange mediers citat fra Clintons kampagnechef Maggie Williams noget mystisk, fordi hun er blevet kraftigt beskåret. Hun citeres sådan: ”Hvis Barack Obamas kampagne siger, at et billede af ham iført traditionel somalisk tøj er splittende, så skulle de skamme sig.”
Det fulde citat lyder således:
""Enough," Williams said in a statement. "If Barack Obama's campaign wants to suggest that a photo of him wearing traditional Somali clothing is divisive, they should be ashamed. Hillary Clinton has worn the traditional clothing of countries she has visited and had those photos published widely. This is nothing more than an obvious and transparent attempt to distract from the serious issues confronting our country today and to attempt to create the very divisions they claim to decry."
Maggie Williams siger med andre ord, at Obamas kampagne farer op over et billede, som uanset dets vej til Drudge Reporty er helt uskyldigt – og som blot viser Obama udføre sin diplomatiske pligt ganske
som Clinton, hvilket der findes masser af tilsvarende billeder af, og at 'sagen' afleder opmærksomheden fra valgkampens emner. Hun antyder dermed, at Obama har større interesse i balladen – noget man kan mene om, hvad man vil.
Selv tror jeg, at Republikanerne har langt større interesse i at puste enhver konflikt mellem de Demokratiske kandidater op. Men én ting er sikkert: Den sidste, som det ville gavne at sende at sende
det billede og dets antydning ind i debatten er Clinton! Og man forundres til stadighed over, at selv trænede journalister glemmer det første spørgsmål i kritisk
journalistik: Qui bono?
Men man skal ikke glemme, at det var Obama selv, som fik det til at handle om racisme, da Bill Clinton kaldte ham ”kid”, som Obama mente var en hentydning til det gamle ord til negerslaver ”boy”. Obamas reaktion virkede noget følsom, især fordi Bill Clinton i sin tid kaldte sig selv ”the comeback kid”. Da han brugte ”kid” om Obama skulle det nok snarere antyde, at denne ikke er helt tør bag ørerne – hvilket skam heller ikke er pænt, men noget mindre sprængfarligt.
I går påstod Radioavisen, at Clinton stod bag den generelle kampagne blandt højreorienterede bloggere, der advarer mod Obama som en "forklædt muslim". Clinton fyrede prompte to frivillige i december, fordi de videresendte en email om det emne.
DR Nyheder mente samtidig, at ”meningsmålinger viser”, at Obama førte i Ohio. Jeg tjekkede mine kilder på nettet. På RealClearPolitics, hvor man har den bedste oversigt over målinger, fremgår
det ikke blot, at Clinton fører med lidt under 10% i Ohio i gennemsnit, men man kan simpelthen ikke finde den meningsmåling, DR citerede.
Hvad har Clinton så egentlig selv sagt i sine 'frådende' angreb på Obama? Jo, hun har for et par dage siden kritiseret ham skarpt for at give et forkert billede af hendes sundhedsreform i sit valgmateriale, og i går var hun efter ham for at have en naiv og uerfaren indstilling til udenrigspolitik.
Det første begrunder hun med, at Obama i en valgpjece har påstået, at Clinton vil tvinge alle amerikanere til at tegne en sundhedsforsikring, selv hvis de ikke har råd – noget Radioavisen om morgenen den 26. februar påstod er den rene og skære sandhed. Virkeligheden er nu, at Clinton foreslår skattefradrag for sundhedsforsikringer og en maksimal del af indkomsten, der må gå til disse, men det er rigtigt, at hun vil tvinge alle til at have en forsikring, evt. betalt af regeringen, mens Obama kun vil tvinge alle til at forsikre deres børn. Hvad børnene så skal gøre, hvis forældrene bliver syge og ikke kan arbejde, har Obama indtil nu ikke svaret på.
Det andet handler om, at Clinton har peget på, at Obama vil mødes med Cubas og Irans præsidenter uden forhåndsbetingelser, men samtidig vil overveje at angribe dele af Pakistan, en af USA's
vigtige allierede, for at udslette Al-Qaida og deres skjulesteder i det stærkt religiøse bjergområde på grænsen til Afghanistan.
Man kan med rette diskutere begge Clintons påstande. Jeg synes, at hun har noget at have det i, men frem for at få Obama til at diskutere konkret politik – hvor hun til enhver tid har vundet og
vil vinde – bruger hun eksemplerne til mere generelle angreb, om end altså ikke ”personangreb”.
For det er højst tvivlsomt, om mere overordnede angreb på den anden kandidats politiske evner giver pote – og bør det. ”Lad være med at fortælle os det – vis os det!” som et amerikansk ord siger.
Lige nu fører Obama i valgkampen, og Hillary skal indhente ham, så hun er i kritikerens position, og hvordan hun håndterer det skulle man snarere se på. Obama har medvind, også i de amerikanske medier. Det er i store træk fair nok – når man altså lige undtager visse (som regel højredrejede) mediers indgroede antipati mod den 'venstreorienterede isdronning' Hillary Clinton.
Men kan vi dog ikke blive fri for danske slipstrømshistorier, der efterplaprer og overdramatiserer såkaldte nyheder fra de mest tåbelige amerikanske medier, og hvor der ved nærmere
eftertjek viser sig dårligt at have været en pølsepind at koge dem på?
Nyheder:
- Nutcracker's blog
- Log in to post comments