Socialisme og religion

Mange gamle venstrefløjsfolk har det svært med en troende som frontkandidat for landets eneste klart socialistiske parti. Det forstår jeg godt, med den historie den danske venstrefløj og her især dens veteraner fra kvindekampen har. Men vi lever ikke i 60'erne eller 70'erne længere!

F.eks.har Hanne Reintoft sagt: "Jeg er socialist og ateist og har ikke nogen særlig trang til at stemme sammen med imamer, der eksemplvis ikke tager afstand fra stening og vold mod kvinder. Imamerne skal ikke blande sig i politik."

En yngre og for mig tidligere kampfælle, godt nok way back, Henning Hyllested, ledende medlem af Enhedslisten i Sydjylland, har udtalt, at han er imod opstillingen af Asmaa, at en del af kampen for socialisme er at bekæmpe religionen, og at han  vil blokere for, at hun bliver opstillet i Sydjylland. Det sidste er vi nu meget glade for i Odense ...

Jeg er selv ateist og socialist - demokratisk socialist vel at mærke, med mange års aktivitet først på den mere radikale venstrefløj og nu i mange år som selvstændig stemme for det 'bløde centrum-venstre'. Socialisme har for mig ingen færdig formel, men er et sæt af værdier og målsætninger, der skal kæmpes for og ændres på hele tiden, men kort fortalt handler det om frihed, lighed og broderskab - også for dem på bunden.

Og jeg har aldrig hørt, at det skulle stride mod socialismen med religionsfrihed. Tværtimod, faktisk, står det og stod i stort set alle socialistiske/kommunistiske principprogrammer, i partiernes vedtægter, og i de såkaldte socialistiske landes forfatninger.

For godt nok havde Marx sagt, at "religion er opium for folket", men han havde lige før det også sagt, at "religion er den betrængte skabnings suk", altså mere en reaktion på social uret end flugt fra eller undskyldning for det  - hvis vi nu skal hive klassikerne frem.

Her er citatet:

"Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium."
Fra 1844-indledningen til Kritik af den hegelske retsfilosofi (1843), - i: Karl Marx: "Økonomi og Filosofi. Ungdomsskrifter" ved Villy Sørensen (Gyldendals Uglebøger), s. 51f.

I Det kommunistiske Manifest afvises det eksplicit, at man kan udrydde "gamle ideer" som religion, før man opnår det komplet klasseløse samfund, og der vil forventes de som staten at forsvinde af sig selv. Kort sagt noget med lange udsigter ...

Og
hr. Hyllested burde passe på med at ville 'udrense' troende fra Enhedslisten - eller noget andet sted. Dels ville han så også ramme
gamle venstrefløjskæmper som Benthe Hansen, der redigerer Enhedslistens blad "Rød-grønne linjer", dels ville han ramme utroligt mange kristne demokratiske socialister, som Margrethe og Svend Auken.

Men
allerværst ville han bringe mindelser om, hvordan de såkaldt socialistiske lande i praksis efterlevede deres formelle forfatninger,
f.eks. vedr. trosfrihed, nemlig med massiv forfølgelse og undertrykkelse af troende og deres institutioner. 

Dog var der noget, regimerne frygtede og undertrykte mere end religion, og det var opposition, og således kom det sig, at religiøse og oppositionelle af alle afskydninger måtte forenes, så kirkerne faktisk blev centrale centre for den opposition, der heldigvis kom. Især i Polen og Rusland, men skam også i et ganske sekulariseret civilsamfund som i DDR.

Har vi virkelig brug for mere af den slags erfaringer, hr. Hyllested?

vh CP