Stress og Depression - Og Sind

Ulla Gisela Tibæk offentliggjorde dette indlæg på Sind brugergruppen på Facebook den 3. juni 2008:

Stress og Depression

Det er ingen fejl at have følelser for sit arbejde. At gå op i sit arbejde med liv og sjæl. Det kan bare ende galt. Især når arbejdspladsens ledelse ikke fungerer, ikke interesserer sig for sine ansattes ve og vel, men kun har øje for at promovere sig selv. Skiftende ledelse kan i den grad påvirke de ansattes dagligdag og funktion i negativ retning.

Som oplevelsen af, når en ny chef kommer til, lover bo og bedring og udtrykker stor interesse for sine ansatte og det så efterfølgende viser sig, der er flere ord end handling, kan i den grad påvirke de ansattes dagligdag.

Utrolig mange går ned på deres arbejdsplads landet over af stress. En stigende tendens der i den grad har rødder i en dårlig ledelse. Det er i hvert fald min opfattelse af egen erfaring og samtale med andre. Oplevelsen af, at en chef ikke er til stede, men overlader mange dagligdags ting til underchefer, som i den grad også har mangel på situationsfornemmelse, er i sig selv meget frustrerende. Når man flere gange har påtalt problemer og der intet sker, men stadig må sidde og bøvle med problemer, fremmer ikke just arbejdsglæden. Tværtimod.
Mange ansatte har oplevet, at ”måtte feje op” efter en uduelig chefs fejlvurdering. Cheferne går som regel fri, men de ansattes psyke får et knæk.

Det er en skræmmende udvikling der er i gang på mange af landets arbejdspladser.
Der er vel ingen i kongeriget Danmark, der efterhånden ikke har et familiemedlem eller en god ven, hvis psyke har lidt et knæk på sin arbejdsplads.
Jeg har oplevet det på min egen krop og det er bestemt ikke rart.
At ligge søvnløs om natten og tænke arbejde, at få hovedpine og smerter i skulder og arm er sikre tegn på, at det er ved at gå galt. Man fejrer det bare til siden og tænker, det nok går over og knokler videre. Det gør det bare ikke. Man kan som i mit tilfælde, ende med en del hospitalsbesøg og efterfølgende depression. Man bryder sammen over den mindste ting. Ting som man før i tiden nemt kunne tackle virker total uoverskueligt. Man lukker sig inde i sit lille hjem og går meget sjældent eller slet ikke ud for en dør.
Der er ingen der kommer og takker os for det arbejde og den sjæl vi har lagt i arbejdet bagefter. Tværtimod. Findes der mon en arbejdsplads, hvor ledelsen interesserer sig for sine ansatte. Jeg har svært ved at tro på det. Især da jeg selv igennem knap 29 år har været på en arbejdsplads, der i den grad burde være forbillede for andre arbejdspladser.

Jeg er i hvert fald opsat på at skal i gang igen. Mit problem er nu, at få lagt afstand til den arbejdsplads jeg har forladt. Jeg har stadig stærke følelser for den. Det generer mig meget, at der stadig er problemer og jeg ved, hvis der ikke snart sker en drastisk ændring, at der vil komme voldsomme problemer på sigt. Det går mig stadig på. Mange siger til mig, at jeg da skal være ligeglad og komme videre, men det er lettere sagt end gjort. Arbejdspladsen har fyldt det meste af mit liv. Jeg startede på arbejdspladsen som teenager og sluttede som mormor. Det er selvfølgelig nogle år der sætter sig dybt i hjertet. De sidste år har så også sat sig dybt i min psyke.

Jeg har gudskelov stadig kontakt med en del af kollegerne og også de tillidsfolk som jeg arbejdede sammen med ude i landet. Her spiller Internettet en god rolle. På Facebook, hvor jeg har oprettet en profil som mange andre, har jeg også fået nye kontakter. Erling er en af de venner, som har inspireret mig. Han er årsag til, at jeg har meldt mig ind i Landsforeningen SIND.

En organisation, som jeg har hørt om, men desværre havde alt for travlt til at tænke på. Det er synd, for jeg kan se, de gør et stort arbejde og jeg vil da anbefale alle jeg møder på min vej, om at støtte op om denne organisation.

Der er stadig alt for lidt fokus på de psykiske problemer som der stadig bliver flere og flere af..
Sammenhold gør stærk. Husk på, en person kan nemt knækkes, men med flere bliver det svært.
Man skal ikke gå og lukke sig inde i sig selv, men vær åben og modtagelig for ny inspiration.

Foreningen Sind er for sindslidende og pårørende til sindslidende.
Den arbejder for større forståelse og tolerance for mennesker med psykiske problemer og deres pårørende.

Besøg Sind her.