Vollsmose: Ældreråd dækkede over pædofili-mistænkt
Det såkaldte ældreråd i Odense-bydelen Vollsmose er under beskyldning for at se gennem fingre med en mistænkt pædofil, som rådet lod være med at melde til politiet.
Ældrerådet fungerer som en slags selvbestaltet juridisk instans i bydelen, og i 2008 valgte de tre mænd, som sidder i rådet, at landsforvise en mand, der var mistænkt for at krænke en dreng.
Ifølge Asmaa Abdol-Hamid kunne den pædofilsigtede være stoppet tilbage i 2008, hvis ældrerådet havde reageret anderledes.