You are here

Tyranen og diktatoren George W. Bush

Sært som regeringer kan fortage kovendinger og lad os sige især den amerikanske regering.

I forbindelse med den lange Iran/Irak krigen i 80´erne fik vi alle, også her i lilleputnationen Danmark (det var inden Fogh blev "buddy" med George Bush II) at vide at Saddam Hussein var en helt vi burde støtte. En helt fordi han stod op mod det iranske præstestyre som USA, og ej heller Danmark, brød sig om. Man mente de var "farlige" og ethvert tiltag til at fjerne præstestyret blev hilst velkommen.

Således gav den daværende skuespillerpræsident i USA, Ronald Reagan, en ganske fabelagtig støtte til styret i Irak (og dermed naturligvis også Saddam Hussein) i form af hjælp til internationale lån, hjælp i form efterretningsstøtte samt sidst og ikke mindst våben!

Ydermere normaliserede USA i 1984 deres relationer til Irak, hvilket betyder at man anerkender et lands styre og samarbejder på alle niveauer.

Den efterhånden ret berygtede, eller kendte om man vil, Donald Rumsfeld var den amerikanske regerings specialudsendte i Irak og han havde sågar personlige samtaler med såvel Saddam Hussein samt den irakiske udenrigsminister Tariq Aziz.

Som altid hvad angår USA talte Donald Rumsfeld med det irakiske styre vedr. ønskelige forbedringer bl.a i.f.t menneskerettigheder.

Og så er det jo unægteligt bizart at sagen, da Irak invaderede Kuwait, tog en total drejning. Nu var Saddam Hussein en "slyngel", "diktator" og sågar også "Djævlen på jorden".

Der var ingen ende på hvad USA kunne finde på at kalde den irakiske præsident og måske, hvem ved, fandtes der en lille split af dårlig samvittighed over den monstrøse kovending i den amerikanske regering. Og dog....Lige præcis den irakiske præsident hvormed man havde sluttet samarbejdsaftaler og pludselig med et er manden afskyelig!

USA har unægtelig altid haft særdeles let ved at se splinten i andre nationers øjne men særdeles sjældent i deres egne. Som "The Land of the Free" og verdens største demokrati (ja således opfatter de sig!!) tiltager de sig rettigheder som en slags "verdensomspændende politi".

Hvem husker ikke Bush II's ord "If you're not with us, you're against us".

Har disse ord ikke en ret stærk klang af diktaturiske lyde? Hvorfor er det således at selv tortur af den virkelig grove slags er acceptabelt når blot USA udfører den men når andre lande gør noget tilsvarende i er de i USA's øjne diktaturstater der med alle midler skal bekæmpes?

Ingen tvivl om at man i Saddam Hussein's Irak manglede flere af de ting vi forbinder med bl.a menneskerettigheder og et demokratisk samfund. Ingen tvivl om at Saddam Hussein til tider misbrugte sin magt til egen fordel men...behøver vi nævne Vietnamkrigen, Koreakrigen, Svinebugten med mere osv.osv.,for at se at USA på INGEN MÅDE er bedre, hverken moralsk eller på anden vis,snarere tværtimod.

Tværtimod fordi de hævder at være demokratiske hvor det rette ord nok snarere ville være udemokratiske.

Et land der tiltager sig SÅ megen magt, ødelægger og bomber, torturerer og mishandler et folk der selv har valgt deres leder kan under ingen omstændigheder være et demokrati. Ikke engang et skindemokrati. Man kunne f.eks spørge flere lande's befolkning i Sydamerika. Mennesker der valgte deres leder for dernæst at se at USA ikke lige "brød sig om f.eks en socialistisk regering så tæt på" dé ved hvordan USA opfører sig. Et land der smider atombomber over uskyldige blot fordi de ikke "lige synes der er andre muligheder"!! Jamen, hvor er vi dog henne når vi som nation kan støtte et sådan diktatur på den anden side af dammen?

Der er heller ingen tvivl om at fangerne på Guantanamo er helt enige i at USA bestemt ikke er noget rart land. For uanset hvilke forbrydelser fangerne på Guantanamo har begået, og det har de utvivlsomt, viser man så ikke storhed ved at være det modsatte af det man beskylder dem for at være?

Og hvorfor er det lige at USA f.eks ikke ønsker at tilslutte sig den Internationale Domstol? Måske er det fordi de ved at der så ville komme sager frem i lyset der ville bevirke at ingensomhelst kunne se på USA som andet end det det lige netop er:

Et diktatur uden menneskerettigheder, uden værdighed.

En præsident der ødelægger de amerikanske borgeres muligheder for netop at bo i det USA egentlig var ment til at være:

The Land of the Free.

Må Gud bevare de almindelige gode amerikanske borgere der må leve med et sådant hykleri. Det er dém, og aldrig Bush, vi som almindelige danskere bør støtte.