You are here

Udsigt til stigende pres for regeringsindgreb

Kakofonien af folk, som råber efter et regeringsindgreb på de resterende strejkeramte områder stiger minut for minut idag:

Politikens læsere har fået nok af konflikten mellem BUPL og KL. De ønsker lockout og handling fra regeringen.

Læserne: Regeringen skal skride ind nu! (Politiken.dk)

Den 17. juni træder KLs lockout af BUPL i kraft og 560.000 børn vil stå uden pasning. Forældrene kan passende benytte sig af ferie til at passe deres afkom.

Skejby Sygehus lagde ud med kl. 15, at konflikten på sygehusområdet nu bliver bragt til ophør "af hensyn til patienterne": Stop konflikten! (DR Århus)

Dette har fået 3 regionsformænd til at kræve: Regionsformænd kræver indgreb snart (DR Online)

Samtidigt har Sygeplejerskerne brugt 700 mio kroner til fuld lønkompensation til de strejkende siden strejken begyndte på det område den 16. april. Sygeplejerskernes strejkekasse rasler hult (Berlingske.dk)

Både sygeplejerskerne og pædagogernes forbund bruger 14 millioner kroner om dagen på at være i konflikt. Da pædagogerne først gik på gaden i anden strejkebølge d. 19 maj er de indtil nu sluppet med en udgift på omkring 168 millioner. (Kilde: Ovenstående artikel i Berlingske)

Desværre ser det ud til, at endnu en er død som følge af strejken: Strejken kostede patient livet (DR Online)

Men regeringen griber ikke ind. Og det tror jeg heller ikke, at den vil gøre. Det skrev jeg om igår. Intet har ændret sig selv om presset stiger til fordel for et indgreb i strejken.

Kommentarer

Det må da være toppen af usaglighed at Politiken skriver "politikens læsere vil have regeringsindgreb nu" På baggrund af nogle indlæg indsent af frustrerende forældre - Jeg er ret sikker på at hvis man spørger politikens læsere generelt, så er der en lidt mere afslappet holdning ti hvad regeringen skal gøre - evt sætte sig ved forhandlingsbordet.

Mht Skejbys overlæger, så er det selvfølgelig noget man skal tage seriøst når de udtaler sig, men de har politiske stillinger, og kan som jeg ser det ikke komme med noget lægefagligt grundlag, andet end at de er læger og syntes sådan....

De dødsfald der skulle være sket pga. konflikten er beklagelige, men ret svære at forklare med en konflikt som årsag. Der er et nødberedskab, der skal tage sig af akutte patienter, bemandingen er mange steder uændret i forhold til før strejken og arbejdsopgaverne er færre. Det der kunne være skyld i dødsfaldende er et nødbereskab, som ikke har fungeret, en lægelig fejlvurdering eller en arbejdsproces, der øger risiko for utilsigtede hændelser.

Jeg ser ikke nogen grund til at presse nogen til indgreb, men til handling ift. at give de forhandlende de nødvendige værktøjer for at imødekomme hinanden. Det virker dog ikke til at regeringen har lyst til at tage ansvar - da det er dem der har frataget regionerne deres egenrådighed og egentlig givet dem en status som underafdeling til en forvaltning under indenrigsministeriet.

Jeg håber at de mange strejkeramte forældre og medborgere kan se hvor den egentlige konflikt og forhandling skal finde sted, og lægger pres på regeringen for forhandling og IKKE indgreb.

Venlig hilsen
Jonas

Hvor er det rigtigt det du skriver..
Jeg blev yderst beklemt og faktisk også vred over billedet med de to sovende børn i klapvognen med strejke skilt hen over maven, og teksten "Pædagoger passer egne børn, imens andre forældre må kæmpe.." denne tekst fra Politikens side virker som et forsøg på at skabe splid og vende folkestemningen imod os som strejkende pædagoger.. og ydermere passer dette i de allerfleste tilfælde IKKE, vi er også ramt, vi må og skal ikke tage vores børn med til strejke aktioner, møder..vi har også frustrerede børn der hjemme, der savner børnehaven, kammeraterne og forskellige muligheder for pasning er ved at være opbrugt, og vi er også mere end opsatte på at en løsning, forhandling vil sætte skub i tingene..
Vi savner også hverdagen, små og store opgaver, forældre og børn..Bak op om de pædagoger der tager del i dit barns hverdag, liv og dannelse og som er med til at præge DIT barns fremtid.. vær med til at samle i stedet for at sprede, det er her vi kan rykke politikerne.