You are here

UNHCR: Irakere bør anses for konventionsflygtninge

DR P1 Orientering d. 5. januar 2007:

Asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak bør anses for konventionsflygtninge. Hvis ikke de er det, så bør de have ophold alligevel. Også selv om det var Saddam Husseins regime, de oprindeligt flygtede fra. Sådan lyder den usædvanligt skarpe advarsel fra UNHCR.

 Lad være med at sende afviste asylansøgere tilbage til det centrale og sydlige Irak. Lad være med at sende mennesker, der ikke stammer derfra, tilbage til de nordlige kurdiske provinser.

Lad være med at sende tilbage til nabolandene, selv om asylansøgerne har passeret dem undervejs til Europa.

Og lad være med at sende mennesker tilbage, selv om de oprindeligt er flygtet fra Saddam Husseins regime, og omstændighederne har ændret sig.

Det er blot nogle af anbefalingerne i den dystre vurdering, der er kommet fra FN's Flygtningehøjkommissariat.

Orientering ser nærmere på anbefalingerne.

af Kirsten Larsen 

Hør mere på DR Online:
UNHCR: Irakere bør anses for konventionsflygtninge