You are here

Urimeligt at sammenligne ledighedstal med tal for 30 år siden

P1 Orientering (3. april 2006):

Er den danske arbejdsløshed virkelig historisk lav eller er billedet et
helt andet når man tager alle faktorer med i beregningerne? Orientering
fortæller om tidligere tiders statistikker, om måden at gøre
arbejdsløsheden op på, og om samspillet mellem arbejdsløse og andre på
offentlig støtte før og nu.

I den offentlige debat bliver det om og om igen slået fast, at den
danske arbejdsløshed er historisk lav, og at man skal 30 år tilbage for
at finde dens lige, og at vi derfor nu risikerer at komme til at mangle
arbejdskraft.
     
Man skal nu nok være varsom med at drage dén summariske sammenligning
af vore dages arbejdsmarked og fortidens. For det første skal der mere
med i billedet for at gøre det retvisende. Og for det andet skal man
skrive sig tidshorisonten på de 30 år bag øret.
 
Hvis man kommer til at bladre bare et par år længere tilbage i
statistikkerne, toner der et arbejdsmarked frem, som ikke har særligt
meget til fælles med vore dages. Det var den gang, hvor man, i
modsætning til i dag, med god ret talte fuld beskæftigelse.

Hør indslaget på DR P1s hjemmeside:
Urimeligt at sammenligne ledighedstal med tal for 30 år siden

Af
Ole Bruus