I dagens Politiken står der, at ”Rød blok stormer frem”, og det lyder da godt. Desværre bygger artiklen på én meningsmåling én dag fra ét institut (Vilstrup), men jeg har i min løbende gennemgang af alle målinger over den seneste uge bemærket, at der er gode tegn. Det kræver imidlertid en kraftig og klog slutspurt.
Den røde blok havde et dyk omkring den 1. november, men er gået frem pø om pø siden, og Enhedslisten er f.eks. tilbage over spærregrænsen. Da jeg gik alle 5 målinger igennem i dag, så jeg fremgang hos SF og R på 0,5-1,0% hver, mens S mindst holder skansen, og EL går en smule tilbage men stadig er inde i 4 af 5 målinger.
SF skal sætte ekstra fart på deres imponerende kampagne, og så skal de sørge for, at alle ved, at Nyhedsavisen lige var 'kommet til' at lægge næsten 35 mia. kr. oveni og dermed fordoble den reelle omkostning, da chef-Trads m.fl. 'afslørede', hvad deres velfærdsplan koster.
NA havde regnet med, at man ville have ligeløn overalt i Danmark, mens det drejede sig om 2 mia. kr. til de lavestlønnede i kvindefag. Andre udgifter vedr. SF-forslag, som Nyhedsavisen har omtalt, har også været opskruede. Dagens målinger viser dog, at det ikke har afskrækket folk fra at stemme SF indtil videre, men de falske tal vil blive brugt af VOK i den videre debat, og derfor skal især løgnen om de 35 mia. ekstra afsløres.
EL skal skrue ned for den politisk korrekte og noget bedagede snak om økologi, for de er vist allerede sikret de fleste kystbanestemmer, hvis disse ellers har hevet gulerødderne med stilk ud af ørerne. Til gengæld skal de komme med konkrete udspil på¨andre områder.
Man er allerede kommet med et forslag, nemlig et samlet skatteudspil, hvor man bl.a. vil slette det særlige ekstra skattestop for boliger –
hvorefter boligskatten står stille i kroner og ører og ikke i procent som i det øvrige skattestop, men til gengæld
love at indefryse skatten, så folk først skal betale den, når de står med den realiserede gevinst i hånden – fratrukket køb af evt. ny bolig.
Men hvad med de 10.000 hvert år – med og uden børn – der sættes ud af deres bolig af fogeden? Og så skal EL snakke frihed til forskellighed, for det har man da vist glemt på den 'liberale' højrefløj, men for alle, ikke blot de - ikke-voldelige - autonome.
Men opgaven falder først og fremmest på Socialdemokraterne og de Radikale. Hvis det går, som det ser ud til, må man vist være tilfredse med, at EL overhovedet kommer ind, og SF fordobles.
SR kan sagtens skærpe tonen over for Khader nu. Ikke blot har han nu klart valgt VOK og åbnet for, at der ikke skal være dronningerunde og dermed politiske forhandlinger - han har dermed afskrevet sig den mulighed for at presse dem, som var hans grund til dronningerunden.
Og hvad værre er: Han har formentlig allerede, jf. Ekstra Bladets afsløringer, solgt godt ud af de mærkesager, som ellers var åh så vigtige. Derfor måtte han jo også afslå jeres tilbud om at gennemføre hans egen politik.
Gud ved, hvad asylsøgerne får? At den halvdel, der har børn, må bo uden for centrene i et år eller to og kunne få særlig uddannelse eller arbejde, måske? Tænk, jeg troede, at voksne uden børn også var en slags mennesker ...
R og ikke mindst S havde modet til at spille ud med asyludspillet, og folk ser indtil videre ud til at bakke både forslag og partierne op, fordi vi alle er kede af at se de der 1400 gå helt i opløsning i dagens Danmark.
SR bør stå fast på det forslag og kritisere Khader åbent for at sælge ud allerede før valget, hvilket nok især vil gavne R, mens S dermed på en offensiv måde går op imod den skræmmekampagne, der vil blive skærpet – selv Fogh skal passe på ikke at skælde så meget
ud over bedre forhold til lagtidsasylsøgere, så han får svært ved selv at gennemføre sit eget løfte om en forbedring, og med at give Ny Alliance det, de nu engang har aftalt i porten ...
Men frem for alt er vigtigt nu for S at vende tilbage til hovedbudskabet: Skattelettelser eller velfærd, samt stop den voksende ulighed.
Kom med konkrete eksempler på nød hver dag, og gå i flæsket på alle, der har leveret skattelettelser, som f.eks. V + DF, og på dem, der vil levere skattelettelser, der virkelig vil gøre ulighed til et akut problem i Danmark, nemlig NA og K. Især den flade skat skal have en flad for at være det mest asociale forslag i denne valgkamp, og det siger ikke så lidt. R må gerne hjælpe her, for det er da vist en "flanke" mellem Y og R, der vil noget.
S skal stå fast på at ville annullere de seneste skattelettelser på 10 mia. kr. pr. år fra lige før valgudskrivelsen, for ærlig talt har VOK givet mere end nok i skattelettelser allerede:
De mere eller mindre velaflagte har allerede fået for 30 mia. kr. pr. år i skattelettelser. 10 mia. pr. år fra lettelserne i 2004 - som S desværre ikke kan annullere. Dertil kommer 20 mia. kr. pr år i effekt af skattestoppet, som S skal stå meget fast på sit løfte om ikke at ville røre, medmindre V eller K går med i en stor samlet skattereform, der letter skatten på arbejde.
Nyheder:
- Nutcracker's blog
- Log in to post comments