You are here

Vejle: Denmarkonline.dk skifter holdning og anbefaler nu Enhedslisten

Efter at have gået og spekuleret over det i nogen tid, så må jeg indrømme at jeg alligevel ikke kan få mig til at stemme på Socialdemokraterne. Dette sker blandt på baggrund af min henvendelse til en lokal kandidat fra Vejle nuværende medlem af Folketinget, Karen Johanne Klindt.

Som svar på min henvendelse om en holdning vedrørende reformtraktaten fik jeg dette hurtige svar fra hende her til morgen:

hej,

jeg vil meget gerne genvælges, og jeg vil følge gruppen i dens beslutning omkring EUs næste traktakt.

Jeg har ikke selv læst den endnu -- så jeg kan ikke forlods oplyse, hvordan jeg / gruppen vil forholde sig.

Netop fordi vi ved, at der er mange lige gode og fornuftige holdninger til EU, deltager vi i forbrugermessen I Vingsted her i weekenden med en partibod om EU. Her vil der være folk, du kan tale traktat med.

Selv om jeg ikke kan svare dig på dit spørgsmål, er der mange andre gode grunde til at stemme på mig!

Med venlig hilsen

Karen Johanne Klint

MF

(mail af 6. november 2007 fra Karen Klint)

Nu prioriterer jeg EU-spørgsmål meget højt på dagsordenen, når jeg skal vælge til Folketingsvalget. Derfor er jeg nødt til at finde nogen, som jeg holdningsmæssigt er i ovenenstemmelse med. Det er jeg blandt andet med Enhedslisten.

Noget andet, som også trækker i den retning er det store arbejde de nuværende 6 medlemmer af Folketinget for Enhedslisten har lavet de sidste par år. Jeg har flere gange været i kontakt med dem p.gr.a. mit engagement med denmarkonline.dk og har altid fået mere end et standardsvar fra dem. Det tæller også for mig. Jeg har blandt andet været i  kontakt med Line Barfod om retspolitik og Jørgen Arbo-Bæhr om arbejdsmarkedspolitik. Desværre stiller ingen af disse op ved valget her i Vejle, hvor jeg bor men det kommer jeg tilbage til.

Noget tredje, som jeg vil fremhæve er den udmeldning, som Johanne Schmidt-Nielsen kom med omkring fildeling og ophavsret. Dette er også et område, som p.gr.a. sin kompleksitet og internettet generelt har min interesse.

Noget fjerde, som jeg vil fremhæve er - at her i Vejle - Region Sydkredsen kender jeg en af dem, der stiller op. Han hedder Jørgen Lund og er opstillet i Vejle kredsen.

Hvis du bor i Vejle, så vil jeg anbefale dig, at stemme på ham.

Ellers en af de andre mange kandidater for Enhedslisten rundt om i landet.

Jeg vil ønske dig et godt valg den 13. november. :/

Spred Glæde...trods alt :/

Flemming Leer Jakobsen

Vejle

denmarkonline.dk d. 6. november 2007

mystik04.jpg

Sidst revideret

6. november 2007 - kl. 21:25

Kommentarer

... er i øvrigt den politiker, som er mest respekteret blandt sine 178 kolleger. Jeg håber, at hun kommer ind igen.
vh CP