You are here

Velfærdskommissionens anden rumrejse

Kronik af økonomiprofessor Christen Sørensen i politiken d. 4. december 2005

Det ville være helt absurd, hvis velfærdssamfundets finansiering blev undermineret af, at vi afsatte de fremtidige velfærdsmuligheder til flere år som pensionist, skriver en økonomiprofessor, der er bekymret for mellemregningerne i Velfærdskommissionens slutrapport. Den offentliggøres på onsdag.

Overdreven tiltro til computerresultater er nemlig endnu en gang årsag til, at Velfærdskommissionen har belemret offentligheden med meningsløse beregningsresultater, der bl.a. denne gang indebærer, at det skulle blive muligt at anvende bruttonationalproduktet flere gange - og kun til sundhedsudgifter! Et mere fatalt fejltrin er svært at forestille sig i økonomverdenen, hvor økonomer ofte har kritiseret nogle politikeres ubekymrethed over finansieringen af deres egne forslag - tit formuleret, som om disse politikere lagde til grund, at bruttonationalproduktet kunne bruges flere gange. Nu har de fået prominent følgeskab af Velfærdskommissionen - og endog i den stærke form med kun én udgiftskategori!

Velfærdskommissionens anden rumrejse (politiken.dk) (4. december 2005)