You are here

Per Stig Møller kan også lyve om masseødelæggelsesvåben

Udenrigsminister Per Stig Møller understreger, at det ikke var masseødelæggelsesvåben, der fik Danmark til at invadere Irak. Men han erkender, at det var en del af retorikken i hele verden.

Han (Per Stig Møller, flj) understreger dog, at masseødelæggelsesvåbene ikke var en del af det beslutningsforslag, som blev vedtaget i Folketinget – og som med et snævert flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti fik Danmark til at gå i krig.

Per Stig: Hele verden troede Saddam havde masseødelæggelsesvåben (Politiken.dk)

Læs beslutningsforslaget B 118 af 18. marts 2003 om dansk grundlag for Irak-krigen her

Beslutningsforslaget blev vedtaget i sin oprindelig form af Folketinget.

Kommentarer

Hvorfor lyver udenrigsminister Per Stig Møller om grundlaget for Irak krigen 2003 ?

Til

Udenrigsminister Per Stig Møller,

Idag bliver du, Per Stig Møller citeret for følgende på Politiken.dk:

Han understreger dog, at masseødelæggelsesvåbene ikke var en del af det beslutningsforslag, som blev vedtaget i Folketinget – og som med et snævert flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti fik Danmark til at gå i krig.

Mit spørgsmål er, hvorfor du lyver om grundlaget for dansk deltagelse i Irak krigen 2003 ?

I B 118 af 18. marts 2003 (denmarkonline.dk) bliver masseødelæggelsesvåben nemlig nævnt hele 10 gange ! Teksten er taget fra Folketingets web om beslutningsforslaget. Et beslutningsforslag, som blev vedtaget uden ændringer.

Så forklar mig lige, hvorfor du lyver ?

Med venlig hilsen

Flemming Leer Jakobsen
blogger, denmarkonline.dk