Regeringen overvejer at udstyre personer, der lever i Danmark på tålt ophold, med fodlænker for at forhindre dem i at begå ny kriminalitet.
- Det er vigtigt, at vi får en mere rimelig fremgangsmåde, så de, der er straffede og farlige for landets sikkerhed er under opsyn. Vi afsøger de områder, der er for at skærpe vilkårene for tålt ophold, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
Fodlænker til folk på tålt ophold (DR Online) (30. oktober 2008)
DF afviser det forslag, men i Politiken d. 30. oktober 2008:
DF afviser regeringens fodlænke-forslag
Terrormistænkte udlændinge skal i fængsel, mener Dansk Folkeparti, som skyder regeringens fodlænke-forslag ned.
Ikke at Dansk Folkeantipartis modforslag er ret meget bedre. I et retssamfund er det ikke nok, at man er mistænkt. Man skal være dømt for at kunne komme i fængsel. Lad mig minde om at princippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist er gennemført ved lov med ophøjelse af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 til dansk lov. Det betyder, at Folketinget først skal ophæve denne lov for at kunne sætte mistænkte terrorister i fængsel uden dom. En sådan handling bør få alarmklokkerne til at ringe hos alle, som bare har den mindste idé og holdning til grundlæggende menneskerettigheder.
Konkret leger de danske politikkere med ilden og vil sætte EMRK artikel 6, stk 2 ud af kraft i sager om mistanken for forsøg på terrorisme.
EMRK artikel 6, stk. 2.
Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Der er al mulig grund til bekymring med disse forslag, som mere hører hjemme i en bananrepublik end i den danske retsstat.
Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, at populisterne i DF kommer med forslag om fængsling uden dom. Vi får se om regeringen går med til at sætte uskyldige i fængsel alene på en mistanke. En mistanke, som offentligheden ikke i tuneser-sagen har set nogle beviser for. Vi har kun PETs version af sagen, som den er blevet fremstillet i medierne.
Et sådant skifte i kravene til fængslingsgrundlaget er mildt sagt ikke Danmark værdigt. Hvem kontrollerer, at mistanken er baseret på et reelt grundlag ? Hvordan kan vi være sikre på, at der ikke er politiske motiver bag en mistanke for at planlægge terror ?
Som det er idag med udvisningssagen om tuneserne er der også en betænkelig sammenblanding af magtens tredeling i den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Den udøvende magt repræsenteret ved justitsministeren og integrationsministeren foretog reelt set i udvisningssagen om tuneserne efter anti-terrorloven en domstolslignende handling. Højesteret har godt nok bedt lavere domstole i tuneser-sagen om at genvurdere grundlaget for fængsling af tuneserne, men ikke selve den administrative udvisning. (se den 2. juli 2008: Højesteret rejser tvivl om terrorlov & Udviste tunesere kommer igen for byretten).
Selve grundlaget for den politiske udvisning af de to tunesere er derved ikke blevet afprøvet ved en uafhængig domstol.
Med til billedet hører også, at en Dansk-Marokkaner med dansk statsborgerskab i samme sag blev løsladt umiddelbart bagefter anholdelsen. Danske statsborgere kan nemlig ikke udvises. Logisk set bør han også i fængsel nu, hvis man skal følge DFs linje. Men vedkommende er ikke dømt og anklagemyndigheden valgte altså ikke i første omgang, at prøve PETs grundlag over for denne Dansk-Marokkaner ved en domstol. Derfor holder mistankegrundlaget heller ikke for de to tunesere og de bør have lov til at leve i Danmark på samme grundlag som resten af indbyggerne. Især hvis man vil holde princippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.
Holder vi ikke fast i det er vi alle potentielle fængselskandidater på den mest løse mistanke, som idag ikke vil holde til nærmere efterkontrol i byretten. Og det er en uholdbar situation.
Anti-terrorloven bør også ændres, så det fremover er domstolene der tager stilling til udvisninger for udlændinge. Det kan sagtens lade sig gøre at sikre en uafhængig domstolsprøvelse og at sikre PETs efterforskningsmetoder ikke bliver kendt i offentligheden. Man har idag allerede ifølge min viden særlige advokater med sikkerhedsgodkendelser til meget følsomme sager og det samme kan bruges i sager, hvor PETs efterforskning danner grundlag for en udvisningssag.
Jeg kan ikke se nogen årsag til, at det ikke kan lade sig gøre at indføre et sådant domstolssystem for udvisningssager. Jo hurtigere, jo bedre.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments