Arbejdspapiret beskæftigede sig med verdenshistoriens største statsgældskriser, og de kom frem til, at eksterne statsgældsniveauer (den del af statsgælden, som skyldes til udenlandske investorer, red.) på mere end 50 pct. af landets BNP historisk set har været nøgleindikator for, hvornår statsbankerotter kan indtræffe.
Han hæfter sig ved, at USA's eksterne statsgæld ved årsskiftet beløb sig til 13.770 mia. dollars svarende til næsten 100 pct. af BNP, mens det for mange europæiske landes vedkommende er endnu værre.
Men med den én uge gamle og enorme nødpakke har eurolandene nu påtaget sig endnu større gældsforpligtelser oven i de - ifølge Kevin Hassett - uholdbare gældsmængder, som landene i forvejen slæber rundt på.
"Nødplanen lader til at bygge på et håb om, at kreditorerne ikke opdager dette. På et tidspunkt vil de opdage det, og når det sker, er et verdensomspændende tab af tillid til markedet for statsobligationer reelt uundgåeligt," skriver Kevin Hassett.
Kan ramle på kort tid
Og når det sker, bliver konsekvenserne potentielt meget værre end under finanskrisen i 2008, hvor tilliden til de store finansielle virksomheder blev genoprettet ved udstedelsen af omfattende statsgarantier.
"Hvis statsobligationer bliver ramt af samme mistillid, vil der ikke være nogen effektive behandlingsmuligheder tilbage. Kollapset vil være bundløst," advarer han.
"Det hele kan kollapse i morgen" (Epn.dk) (17. maj 2010)
Læs mere på:
Greece’s Bailout Heroes Arrive in Leaking Boats: Kevin Hassett (16. maj 2010)
Gældsaspektet havde jeg så ikke lige fået øje på, men selve EUs & IMFs lånepakkernes størrelse i forhold til EU bankernes samlede udlån havde jeg set. Den udgør nemlig "kun" 28,7 procent af EU bankernes samlede udlån.
EUs lånepakke garanterer kun 28,7 procent af EU bankernes samlede udlån til PIIGS landene
Jeg tvivler stærkt på, at Euroen kan holde stand. Selvom der er garantier fra EU-landene for ialt 860 Mia. Euro er et gigantisk beløb, så er det altså kun en lille del af det samlede udlån fra bankerne i EU.
EU-landenes ledere sætte alt ind for at sikre deres ideologiske barn.
Reelt er det hele bare en gentagelse af finanskrisen 2008-09 med den ændring, at det er lande istedet for banker, der spiller højt spil.
Foreløbig tror spekulanterne ikke på lånepakkerne:
US Dollar / Eurokursen på yahoo.com
Valutakursen US Dollar/Euroen ved annoncering af EUs & IMFs lånepakker:
1,28 10. maj 2010
Valutakursen US Dollar/Euroen:
1,24 18. maj 2010
Det er den laveste kurs over for Dollaren siden 2006:
Euro Falls to Lowest Since April 2006 on European Debt Crisis (businessweek.com) (17. maj 2010)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments