Pisa-test fortæller intet om elevernes fremtid

DR P1 Orientering den 20. april 2011:

Siden år 2000 er danske børn cirka hvert tredje år blevet testet i deres læse-, matematik- og naturvidenskabelige færdigheder i de såkaldte Pisa-test.

Men gennem årene har der været voldsom kritik af metoderne bag Pisa-testene.

Ifølge professor Svend Kreiner er det især problematisk, at de ikke tager højde for lokale og regionale forskelle, når eleverne i de forskellige lande bliver rangordnet.

Men kritikken af Pisa retter sig også mod et helt andet aspekt.

Folkene bag evalueringsinstituttet hævder nemlig, at man kan kæde elevernes præstationer ved en Pisa-test direkte sammen med, hvordan eleverne klarer sig senere i livet.

Hvis en elev scorer højt i en Pisa-test, så er der en meget stor chance for, at eleven også vil komme til at klare sig godt i hans eller hendes senere akademiske karriere.

Men med udsagn som dette gør Pisa sig skyldige i den rene hokus pokus matematik, som intet har med virkeligheden at gøre, siger en af Europas førende uddannelsesforskere, Doktor Stefan Hopmann fra Universitetet i Wien.

Han påpeger, at hvis man skulle følge Pisas logik, så kunne man lave alverdens mærkelige sammenhæng. Man kunne sikkert også finde en sammenhæng mellem antallet af elevernes tandlægebesøg, eller antallet af storke i Danmark, og hvordan de klarer sig i Pisa-testen.

Medvirkende: Doktor Stefan Hopmann, Universitetet i Wien og Andreas Schleicher, Head of the Indicators and Analysis Division hos Pisa

Skrevet af & Indslag af Jonas Bjørn Andreasen

Hør indslaget her:
/ Pisa-test fortæller intet om elevernes fremtid (DR Online) (20. april 2011)

Så mangler jeg bare, at den samme erkendelse breder til klimaløgnen.

Der benytter man også sammenhænge imellem statistiske data til at forudsige klimaet i år 2100 !

Det er om 89 år.

FNs klimapanel er ikke videnskabsfolk.

De er spåmænd m/k !

Det viser sig også, at PISA "undersøgelsen" lader computere lave halvdelen af svarene i 2 ud af 3 fag.

/ Ny afsløring: PISA-resultater er baseret på gætterier (information.dk) (14. april 2011)

Når resultaterne af de profilerede PISA-undersøgelser offentliggøres, er halvdelen af svarerne i to ud af tre fag lavet af en computer. Rent gætteri og helt uanstændigt, siger to professorer i statistik.

PISA undersøgelserne har sin oprindelse i / spilteorien, hvor den fremsætter påstanden at man kan forudsige alle menneskers reaktioner baseret på mistillid.

Spilteorien er senere blevet afkræftet, da irrationelle faktorer som tillid & kærlighed i familier faktisk ikke kan stilles på en formel.

Men selvom spilteorien er videnskabeligt aflivet danner den idag stadig grundlag for politikken i hverdagen.

Men ikke alt kan opgøres i tal.

Hvordan sætter du værdien af små skoler set i forhold til store skoler i forhold respekt & sammenhold samt ansvar over for fællesskabet ? Små skoler giver ekstra værdi for børns forståelse som en del af et demokrati. En værdi, som med regeringens førte politik på området er godt igang med at blive undergravet.

Jeg mener, at større skoler giver børn en mindre fornemmelse af indflydelse i et demokrati. Det vil helt sikkert også afskrække nogle for at tage ordet i større forsamlinger & give en større følelse af afmagt. "Det nytter jo ikke noget".

Men det gør det !

Især spiller spilteorien en rolle i den nuværende regerings massive udhuling af velfærden, hvor statistik udgør styringsredskabet istedet for hensynet til rettigheder.

Den kommer til udtryk i New public management.

Resultatet er skattelettelser som en belønning til de rige egoister med færre penge til velfærd.

Det er ret simpelt.

Uden skat - ingen velfærd.

& det nytter altid noget, at sige magten midt imod.

Tag Gandhi & Nelson Mandela som eksempler på det.

Din indsats synes måske lille.

Men den er af afgørende betydning i et demokrati.

& sig så PISS Af til PISA !

Det er jo også fup.