You are here

Hvad med DNA-registeret?

Det vil forringe politiets muligheder for at opklare forbrydelser, når oplysninger om tidligere mistænkte i DNA-profil-registret fremover skal slettes efter 10 år. Det mener Politiforbundet.

Omvendt mener Institut for Menneskerettigheder, at det er tvivlsomt, om en sletning efter 10 år er nok til, at Danmark lever op til kravene i den dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har gjort, at de gældende regler nu bliver lavet om.

Men det behøver ikke være enten eller. Der er en helt tredje mulighed, som måske vil gøre det muligt både at opretholde DNA-registret uden at slette - og samtidig sikre de personfølsomme oplysninger.

Stephan Engberg der ejer en virksomhed, som leverer edb-løsninger, der skal beskytte personoplysninger - primært til sundhedsvæsenet. Han har også rådgivet både EU, Privacy International, NATO og OECD om persondata-sikkerhed.

Idag bliver DNA-profiler gemt i 80 år, men et nyt lovforslag vil sænke det til 10 år. Det selvom vedkommende er uskyldig.

Af Jesper Tynell

Hvad med DNA-registeret? (DR Online) (26. januar 2010)

Dommen ikke har en disse at gøre med EU, som det bliver nævnt i introen ! Men med Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Nå, men det er min interesse, at mit privatliv bliver respekteret.

Samtidigt skal vi værne om menneskerettighedsprincippet om, at enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en domstol.

Det er politiet, som skal rejse bevisbyrden ved en domstol & ikke den anklagede, der skal rense sig selv !

Nu taler Stephan Engberg om effektivitet i indslaget & for sin egen fremtidige profit på indhugget i retssaten.

Men demokrati & en retsstat er ikke effektivt.

& jeg ønsker ikke hverken at bo i en politistat eller et diktatur.

Gør du ?


Læs Institut for Menneskerets høringssvar her:
Høring over udkast til bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politi­ets Efterforskningsstøtte Database (PED) (Menneskeret.dk) (15. januar 2010)

Læs Retspolitisk forenings høringssvar

Udvidelse af politiets kriminalregister (Politiets Efterforskningsstøtte Database)  | Høringssvar - Retspolitik.dk

Kommentarer

Flemming

Du tolker indlægget fordi det er klippet som om jeg promoverer "effektivitet" og drager dine egne helt forkerte konklusioner. Jeg taler IKKE for at vi skal registere mere, men at vi skal have styr på de registeringer som allerede finder sted.

Du skal sætte det i perspektiv af denne.
http://ing.dk/artikel/96444-dit-blod-og-vaev-skal-gemmes-i-ny-national-biobank

DNA registrering sker for ALLE danskere i regi af sundhedssektoren - du står allerede i deres system og er reelt grænsende til retsløs. Startende når din egen læge tager den allerførste prøve, navlestrengsblodet når du bliver født. Og det er allerede brugt

Jeg taler om at sikre og anonymisere alle blod- og vævsprøveri bunden
http://www.ambafrance-dk.org/spip.php?article3458

Du kan også læse det sidste kapitel her.
http://www.taenk.dk/overvaagning/ny-bog-de-overvaagede/

"Min egen fremtidige profit" - jeg spiller ærligt ud og bruger egne penge og tid på at udvikle løsninger for at rette op på et demokrati i lodret forfald - og takken er at få den slags møg i hovedet. Jeg synes ærligt at du skal sætte dig en anelse ind i sagerne førend du skyder om dig med galde på den måde.

Alternativet til at give dig muligheden for anonymt at bevise at du IKKE står på en eftersøgningsliste er overvågningssamfundet i takt med at politiet og mistilliden tager til.

Mvh.

Stephan Engberg

Hej Stephan,

Tak for din kommentar.

Nu kan jeg jo kun tage udgangspunkt i indslaget & ikke i andre ting, som du har deltaget i andre steder.

Nu er jeg af den indstilling, at bare fordi det kan lade sig gøre at registrere, så skal man ikke gøre det. Den biobank som er tale om skal ikke under nogen omstændigheder komme inden for politiets rækkevidde som et alternativ for DNA-registret. Jeg ved godt, at Politiet idag med forringelsen af vores privatliv med ændringen af anti-terrorloven i 2006 har direkte adgang til vores sundhedsoplysninger uden dommerkendelse. Men det skal ændres, så de ikke får adgang til disse oplysninger overhovedet.

Det er fint nok, at dit mål er større privatliv & anonymisering af data. Men realiteten er jo også, at du gerne ser en variation af din teknik skal indføres i det offentlige med profit på bundlinjen i din virksomhed.

Jeg arbejder for at komme tilbage til retsstaten, som den var før 11. september 2001.

Jeg vil ikke stiltiende sidde & se på mere overvågning, registrering & mistænkeliggørelse fra staten af.

Vi skal ikke som borgere frygte staten. Det er staten, som er til for os & ikke omvendt ! Det er noget, som ministre, politikkere & embedsmænd nok lige skal skrive sig bag øret.

Ellers må jeg & andre hjælpe dem lidt på vej.

Et DNA-register kan jo ikke forhindre forbrydelser & statistisk set er der 5 i Danmark med nøjagtig samme DNA-kode.

& alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist ved en uafhængig domstol. Ingen skal i en retsstat bevise sin uskyld.

Spred Glæde...trods alt :/
FlemmingLeer

Samme svar.

Du argumenterer mod, hvad du tror og påstår, jeg siger, fremfor at forholde dig til indholdet.

Jeg taler IKKE for det som du ville kalde et DNA-register. Jeg taler for at du skal have kontrol over dine egne data og værktøjer til at bruge dem uden at miste kontrollen.

Dine insinuationer omkring kommercielle interesser svarer til at kritisere en miljøforkæmper som opfinder løsninger til vedvarende energi. Lav noget bedre i stedet for at brokke dig.

Danmark før 9/11 var ikke en retsstat - cpr-systemet blev introduceret i 1960erne og skredet har været massivt lige siden. De kunne spore Thorsen og Trads med 100 meters nøjagtighed via masteoplysninger fra før år 2000 - 5 år EFTER.

Nu er problemet blevet så meget større og ikke bare DNA-register.
Linking Security with Economics - Re-Empower Citizens & Companies to Secure Economic Growth
http://ec.europa.eu/information_society/events/cf/daa2012/item-display.cfm?id=8282

Hej Stephan,

Tak for din kommentar.

Ok.

Men det burde jo ikke være sådan, at vi skal til at have ekstra udgifter til at holde styr på sine egne DNA. Hvad enten det er for private eller det offentlige.

Samtidigt skal vi i Danmark overholde afgørelsen fra Menneskerettighedsdomsstolen i Strassbourg.

En ting jeg har lagt mærke til er, at identitetstyveriet i USA stiger jo mere persondata der bliver delt imellem forskellige parter.

Hvad årsagen er til det ved jeg ikke. Men det er heller ikke betryggende.

Tak for at dele oplysninger om EUs Digital agenda for europe.

Jeg vil så gøre dig opmærksom på CETA, hvor det tilbage i juli 2012 så ud til at ACTA vil blive gennemført via:

/ CETA: EU-kommissionen vil bruge handelsaftale med Canada til at indføre ACTA via bagvejen (Denmarkonline.dk)

Mvh

& Spred Glæde :) - trods alt

Flemming