You are here

Reformtraktaten - Lissabon-traktaten

Tillykke Europa: Traktaten er nu helt død

De irske vælgere har forkastet Lissabon-traktaten ved gårsdagens folkeafstemning.

”Først og fremmest må man jo sige: Til lykke til Europa med resultatet. De irske vælgere har fejet Lissabon-traktaten af bordet og det er en god ting. Noget vi skylder irerne tak for. For det betyder at vi nu kan komme i gang med at diskutere, hvordan vi får skabt et borgernes Europa - i stedet for det politikernes og bureaukraternes samarbejde som Lissabon lagde op til,” siger JuniBevægelsens medlem af EU-parlamentet Hanne Dahl, som kommentar til resultatet af den irske folkeafstemning.

“Det vigtigste nu er at man stopper de sædvanlige motiv-bortfortolkninger af, hvorfor folk har stemt nej. Sagen er at de irske vælgere har sagt nej til Lissabon-traktaten, og det må respekteres. Derfor må man også gøre det klart: Lissabon-traktaten er endegyldigt bortfaldet. Det der med at sige, at når der stemmes ja, så er det indholdet man har sagt ja til, men når man siger nej, så er det noget helt andet - det må stoppe.”

EU-eliten villig til at kuppe Lissabon-traktaten igennem

54 procent af de irske vælgere har stemt nej til Lissabontraktaten, 46 procent har stemt ja. Nej'et i Irland kaster EU ud i ny krise. Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy udsender i eftermiddag en fælles erklæring, hvor budskabet vil være: Ratifikationsprocessen fortsætter, og vi må finde en juridisk løsning med Irland.

54 pct. sagde nej: EUs top klar til krisestyring (Berlingske.dk)

Flertal af vælgerne i Danmark ville stemme Nej til Lissabon-traktaten

En "folkeafstemning" på DR Nyheders hjemmeside viser for nuværende, at 60% ville stemme Nej til Lissabon-traktaten. Der er indtil nu 4501 afgivne stemmer. Et flertal af vælgerne i Danmark vil altså følge flertallet af Nej-sigere i Irland og forkaste den reviderede forfatningstraktat. Der kan stemmes her (Stemmeblokken er i højre panel lidt nede)

Sider

Subscribe to RSS - Reformtraktaten - Lissabon-traktaten