Reformtraktaten - Lissabon-traktaten

DR P1 Orientering d. 1. september 2008:

Da et flertal i Folketinget den 24. april vedtog at ratificere Lissabon-traktaten, vedtog det dermed også (igen, flj) at indskrænke Folketingets ret til at bestemme, hvad der skal stå i den danske lovgivning. Hvis Lissabon-traktanten træder i kraft bliver EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder nemlig juridisk bindende og står over dansk lovgivning (inkl. Grundloven, flj).

Charteret får status som en slags ny grundlov i Danmark. Med Charteret i hånden vil EF-domstolen derfor kunne underkende Folketingets lovgivning i højere grad end hidtil. Professor i erhvervsret og EU-ret, Ruth Nielsen, mener at Danmark dermed bevæger sig væk fra det flertalsdemokrati, vi hidtil har kendt. Jesper Tynell har talt med Ruth Nielsen, og spurgt hende, hvad det er der står i Charteret for Grundlæggende Rettigheder.

Erik Ryen, forskningsassistent ved ARENA Senter for Europastudier Universitetet i Oslo skrev i norske Aftenposten:

Overnasjonale strukturer. Irlands nei til Lisboa-traktaten viser utfordringene knyttet til et EU bestående av suverene, demokratiske nasjonalstater.

Demokratiet i EU (Aftenposten.no) (24. juli 2008)

Via
[Neitileu.no]

Den polske præsident blokerer traktaten, som ligger stille i fire lande og kun er endeligt godkendt i 11 ud af 27.

Tyskland er et af dem, hvor præsidenten vil afvente en retssag ved forbundsdomstolen om Lissabon-traktaten. Tjekkiet, Irland (som bekendt stemte Nej d. 12. juni 2008) og nu Polen.

Lissabontrakten er gået i stå i fire EU-lande (Politiken.dk) (1. juli 2008)

Det går jo fint. :D

Begrav nu den traktat.

Det er det simple spørgsmål, som journalisten på BBCs Newsnight igen og igen prøver at få svaret på i interviewet med EU-kommissæren Margot Wällstrom. Hun er ansvarlig for kommunikation med borgerne og det tætteste, EU kommer på en propaganda kommissær. Det lykkedes dog ikke for journalisten at få et svar. Kommissæren taler udenom i gåder og klicheer.