You are here

Folkebevægelsen Mod EU

Folkebevægelsen Mod EU har et medlem af EU-parlamentet. Søren Søndergaard.

Børn under 12 år fritages fra EUs krav om fingeraftryk i pas

25. oktober 2004 besluttede Rådet i EU, at indføre såkaldte biometriske oplysninger i pas. Beslutningen betød dels, at der relativt kort efter indførtes, at der skal en chip ind i passet ved billedet, og dels at der fra 1. juni 2009 skal være fingeraftryk i passene. Den gang havde EU-parlamentet kun høringsret på området. Normalt afventede Rådet parlamentets høringssvar, men i denne forbindelse – efter stærkt pres fra USA hastede Rådet beslutningen igennem uden at vente på høringssvaret.

Euro-modstanden er klar!

Folkbevægelsen Mod EU skrev d. 22. januar 2009:

I dag skal fem tilhængere og to modstandere lægge op til en politisk debat om EUs økonomisk-monetære union (ØMU) ved Folketingets høring på Christiansborg. Det styrkeforhold ser helt anderledes ud i befolkningen, fremgår det af en ny meningsmåling fra Danske Bank, hvor ja-siden kun fører med 1,3 pct.

- Statsminister Anders Fogh Rasmussen har skruppelløst forsøgt at bruge finanskrisen som anledning til at få presset euroen ned over hovedet på danskerne. Men selv med en global finanskrise som skræmmebillede er modstanden stærk i befolkningen. Folk ved godt, at euroen ikke er løsningen på krisen. Euroland har tværtimod oplevet prisstigninger og arbejdsløshed i en markant anden størrelsesordning end vi har i Danmark, udtaler Rina Ronja Kari, som er talsperson og en af spidskandidaterne for Folkebevægelsen mod EU.

EUs terrorliste - et juridisk galehus

Manipulation og magtmisbrug har erstattet beviser og helt grundlæggende retsgarantier i EUs kamp mod terrorisme.

EU's terrorliste - et juridisk galehus (Information.dk) (6. januar 2009)

Giftig EU-julegave i børnelegetøj

EU-parlamentet stemte i dag for Kommissionens forslag til sikkerhedskrav for legetøj. Selvom det vedtagne forslag indeholder en række stramninger i forhold til det nuværende legetøjsdirektiv, vil det langt fra sikre børn mod farlige stoffer.

Forslaget, der blev godkendt af parlamentet, tillader f.eks. fortsat brugen af de farlige CMR-stoffer og ftalater, som kan være hormonforstyrrende. Derudover vil det fortsat være tilladt at bruge duftstoffer i legetøj på trods af, at duftallergi blandt børn er stigende. Samtidig forkastede parlamentet forslag fra Søren Søndergaard m.fl. om en langt bedre beskyttelse af børnene.

Sider

Subscribe to RSS - Folkebevægelsen Mod EU