You are here

Hormonforstyrrende stoffer

Giftig EU-julegave i børnelegetøj

EU-parlamentet stemte i dag for Kommissionens forslag til sikkerhedskrav for legetøj. Selvom det vedtagne forslag indeholder en række stramninger i forhold til det nuværende legetøjsdirektiv, vil det langt fra sikre børn mod farlige stoffer.

Forslaget, der blev godkendt af parlamentet, tillader f.eks. fortsat brugen af de farlige CMR-stoffer og ftalater, som kan være hormonforstyrrende. Derudover vil det fortsat være tilladt at bruge duftstoffer i legetøj på trods af, at duftallergi blandt børn er stigende. Samtidig forkastede parlamentet forslag fra Søren Søndergaard m.fl. om en langt bedre beskyttelse af børnene.

Skønhedsprodukter indeholder problematiske stoffer (pudder & foundation)

miljoeogsundhed.dk (Informationscenter om Miljø og sundhed- IMS) skriver idag:

Pudder og foundation indeholder en lang række problematiske stoffer, viser denne deklarationstest fra IMS.

Julen og snart nytåret er over os. I denne festtid smører vi ofte en ekstra omgang foundation og pudder i ansigtet, før vi hopper i danseskoene.

Men hvad skal du vælge af de mange mærker og typer af produkter? Informationscenter for Miljø & Sundhed har for Politiken Tjek udført en deklarationstest på 15 puddere og 15 foundations for at hjælpe dig med valget.

Den løse pudder fra MAC, Blot Powder Loose, kom ud som et godt puddervalg. Det var ikke muligt, at finde et godt valg inden for foundation.

Læs hele testen her (miljoeogsundhed.dk).

Parfumen er dømt ude

Parfume er en hyppig årsag til allergi. Denne test viser, at det godt kan lade sig gøre at pudre sig uden parfume. Otte produkter af 30, fordelt på fem foundations og tre puddere, indeholdt parfume. Af dem indeholdt fire foundations og en pudder et eller flere af de 26 deklarationspligtige stoffer (miljoeogsundhed.dk), man ved kan give allergi.

- Det er positivt for forbrugere, der ønsker uparfumerede produkter, at så mange af de testede produkter er uden parfume. Luksusprodukter som makeup forbindes ofte med duft og parfumestoffer, men her har producenterne altså fravalgt det til gavn for forbrugerne, udtaler Rikke Bille, testkoordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed til www.miljoeogsundhed.dk.

Mistanke om hormonforstyrrelser

Nogle stoffer er mistænkt for at kunne forstyrre hormonsystemerne (miljoeogsundhed.dk). Eksempler på dette er parabener, der bruges som konserveringsmiddel og octylmethoxycinnamate (OMC), som er et UV-filter. Begge stoffer står på EU's prioriteringsliste over muligt hormonforstyrrende stoffer (mst.dk).

Syv foundations og syv puddere indeholdt et eller begge af disse stoffer. I pudder drejer det sig om parabener, mens der i foundation både er fundet parabener og octylmethoxycinnamate.

Piger også udsatte for hormonkemi

Ikke kun drengebørn trues af hormonforstyrrende stoffer, viser ny oversigt.

Forskere har længe haft mistanke om, at en årsag til mænds faldende sædkvalitet kan være, at kemikalier forstyrrer drengebørnenes normale kønsudvikling allerede i fostertilstanden.

Nu viser det sig, at de hormonforstyrrende stoffer ikke kun udgør en mulig risiko for drengene. Også pigerne er i farezonen. Det fremgår af en netop offentliggjort artikel i det videnskabelige tidsskrift "Fertility and Sterility".

Sider

Subscribe to RSS - Hormonforstyrrende stoffer