Vejle: Familie har nu ansøgt om en aflastningsplads for handicappet barn i 3 år
Annette Christiansen skrev i et læserbrev igår i Vejle Amts Folkeblad:
Åbent brev til formand for børne- og familieudvalget Arne Sigtengaard, V og næstformand John Refsgaard, A.
Vi har et handicappet barn på 11 år, som vi gennem tre år har søgt om, at få en aflastningsplads til hver fjerde weekend, men uden held. Det sidste år har vi så haft fem forskellige sagsbehandlere. Tænker at de må være udsatte for et umenneskeligt pres siden de så hurtigt rejser igen.