Læserbreve

Niels Harrit, lic.scient., lektor, Kemisk Institut, Københavns Universitet skrev i Arbejderen d. 11. maj 2010:

Når en person som Jan Utzon reagerer på synet af wtc7’s kollaps, er det, fordi man ikke umiddelbart kan forstå, hvad man ser. Hvorfor styrtede denne bygning sammen på denne måde?

Den danske arkitekt Jan Utzon er beskæftiget med renoveringen af operahuset i Sydney, som hans verdensberømte far har tegnet. Det burde derfor have vakt en del opmærksomhed i de hjemlige medier, da han for nylig tilsluttede sig organisationen »Architects and Engineers for 9/11 Truth«   og dermed kravet om en fornyet undersøgelse af terrorangrebet på USA den 11. september 2001. 

Engelsk interview med Jan Utzon:

Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør skrev igår i et læserbrev i Arbejderen:

Der er en dag i historien, vi skal huske. En dag, der hører til oprørets historie. Vi skal huske 'Haymarket martyrerne' i Chicago, som har inspireret skabelsen af dagen som arbejdernes dag.

I kampen for en otte timers arbejdsdag blev syv henrettet i november 1887 af et korrumperet retssystem. Og siden fejres den 1. maj til minde om dem. Dagen blev også vedtaget af den Socialistiske Internationale i 1889.

Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea skrev i en kronik d. 14. februar 2010 i Berlingske Tidende:

Som svar på den økonomiske krise ønsker DF-vælgerne større statslig regulering, mens deres moderparti fortsætter støtten til en regering, som kun lader stå til. Det samme gør sig gældende på fordelingspolitikken, hvor DF lægger stemmer til en politik, der udelukkende gavner landets rigeste og lader de svageste, som partiet påstår at forsvare, i stikken.

Karina Søby Madsen skrev idag i Information:

Det handler om en weekend i kussehårets tegn, så er det sagt. Om en bytur, en brunch, en DR2-udsendelse og om normer, dogmer og ikke mindst - LYSTEN, som skal i centrum.

Det slår mig, at kvindens kønshår er politiseret, og at holdningerne er polariserede. På den ene fløj er de såkaldt ‘almindelige’ kvinder (inklusiv transvestitterne, der som hovedregel gør det, kvinderne gør, i endnu mere ekstrem grad), som fjerner hår, og på den anden side er der ‘feministerne’, der nægter at fjerne hår. Men hvor er snakken om lyst og liderlighed? For mig at se, er kussen i begge lejre fanget af dogmer, hvor udseende og forkerthed står i centrum, og lysten kommer i anden række. Når en behåret kusse associeres med noget frastødende, pinligt og urent, og når en tredjedel af de unge danske kvinder ligefrem synes, at deres kønsdele er ulækre, så er det tid til at sætte skønheden, forskelligheden og lysten i centrum.