Danmarks Lærerforening skrev d. 4. juni 2010:
En ny, uvildig opgørelse af udviklingen i ressourcerne i folkeskolen dokumenterer, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev sammenlignet med 2002.
En ny, uvildig opgørelse fra revisionsfirmaet BDO Kommunernes Revision af ressourcerne i folkeskolen dokumenterer, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev i forhold til 2002. Mængden af opgaver er samtidig eksploderet.
”Vi har bedt om en uafhængig analyse for at få det sande billede af, hvordan ressourceudviklingen til den helt almindelige undervisning i folkeskolen har været. Og billedet er helt klart: Når vi hører om faldende timetal, færre lejrskoler og nedslidte undervisningsmaterialer, er forklaringen simpelthen, at der er blevet betydeligt færre ressourcer til den almindelige undervisning,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.