Profession: Bevidsthedsagent

Jakob Lindblom, Cand. scient. pol. og medlem af Folkebevægelsen Mod EU skrev igår i et læserbrev i Berlingske Tidende:

I et par kronikker i Berlingske på det seneste er euroen blevet diskuteret. Den 7. maj skrev Lars Løkke, at Euroen blot er fastkurspolitik, og at der ikke er større økonomiske argumenter for eller imod. Derimod handet det om at få indflydelse, uagtet euroen er konstrueret, så den er strengt undtaget for politisk indflydelse.

Med andre ord får Løkke ingen indflydelse på euroen uanset hvad. Denne udlægning bekræftes delvist den 19. maj i en kronik af cand.polit. Erik Holm, der desuden fremhæver, at Danmarks selvstændige politik har stor indflydelse i EU.

At Erik Holm så alligevel anbefaler et ja, skyldes den lidt underlødige betragtning, at den reelle magt i fremtidens EU ligger i uformelle netværk, og at Danmark ved at tilslutte sig euroen kan komme mere med her. Et argument der kan oversættes til, at det demokratiske underskud i EU skal øges og Danmark medvirke hertil.

Imidlertid kunne jeg godt tænke mig at brede eurodebatten endnu mere ud. Det er nemlig vigtigt at forstå, at den fælles mønt hverken er ment som et økonomisk anliggende eller en pengepolitisk koordinering, men derimod et identitetsskabende tiltag.

Fra starten af EFs historie, og især fra midten af 80erne, har især Kommissionen arbejdet benhårdt for at konstruere en slags national EU-identitet. Det er derfor, vi netop har set EU-flag på busserne på EUs nationaldag 9. maj , og det er derfor, euroen blev fremskyndet af daværende kommissionsformand Jacques Delors. Traditionelt regnes penge penge af forskerne som et utroligt stærkt identitetsskabende middel, hvor magthaverne kan fremsætte egne motiver, og euromønterne og -sedlerne er ikke undtaget herfor. Der er både EU-flag og euroland afbildet som et symbol på, at vi er et hele, foruden arkitektoniske motiver fra antikken til vor tid, der ifølge Centralbanken selv skal signalere en fælles kulturel og historisk arv, hvilket unægteligt minder om den klassiske nationalistiske slægtskabsmyte.

Samtidig virker penge som det, forskerne har kaldet en bevidsthedsagent, hvilket kort fortalt betyder, at euroen virker identitetsskabende, ved at borgerne i deres daglige omgang med penge konstant mindes om tilstedeværelsen af EU, og derved får påvirket deres bevidsthed om at være borger i EU. Af andre bevidsthedsagenter i EU kan nævnes flaget, EU-nummerplader, EU-pas og -kørekort.

Så Løkke har ret i, at debatten om euroen først og fremmest bør være politisk, nemlig om hvorvidt vi ønsker en EU-pendant til østblokkens forsøg på at skabe Homo sovjecticus.

Erik Holms kronik har jeg kommenteret her: Danmark til højbords gennem euro-land den 20. maj 2008. Her kommer jeg også med andre argumenter for at bevare kronen.

Lars Løkke Rasmussen kronik af 7. maj 2008 konstaterer jeg tørt bygger på en løgn om politikeres indflydelse på pengepolitik i Danmark. Danske politikere har allerede tilbage i 1936 overladt pengepolitikken ene og alene til Danmarks Nationalbank, som er helt uafhængig og uden for politikernes indflydelse.