You are here

strafferet

Se også kommenteret strafferet fra Landsforeningen Krim / <a href="http://krim.dk/frame.asp?URL=http%3A//krim.dk/undersider/lov-kommentarer... af advokat Claus Bonnez (krim.dk)</a>

Justitsmord i Randers: Hemmelig advokat undlod at protestere over tilbageholdelse af beviser i narkosag

Et konkret eksempel er en sag, hvor to mænd blev udsat for et muligt justitsmord i en narkosag, da de ved Retten i Randers blev idømt hver seks års fængsel. Vestre Landsret har nu ifølge Jyllands-Posten besluttet at lade hele sagen gå om.

Hemmelige advokater benyttes, når politiet vil holde dele af efterforskningsmaterialet skjult for de tiltaltes forsvarere. Det skal en dommer give lov til i et retsmøde, hvor den hemmelige advokat repræsenterer den mistænkte og kan protestere.

Aktion Socialt Bedrageri: Kommuner stempler ulovligt enlige forsørgere som sociale bedragere

DR P1 Orientering den 25. januar 2013:

Det er uden hold i lovgivningen, når kommunale kontrolmedarbejdere i de to første afsnit af DRs tv-serie "Aktion Socialt Bedrageri" mistænker to enlige mødre for at snyde sig til offentlige ydelser.

Det forklarer to jurister, som Orientering på P1 har gennemgået DRs udsendelser med.

Der er intet i udsendelserne, der dokumenterer, at kvinderne ikke er enlige forsørgere i lovens forstand. Til gengæld dokumenterer udsendelserne klart, at kontrolmedarbejderne i to forskellige kommuner igen og igen bryder lovgivningen og ikke informerer kvinderne og tv-seerne korrekt, f.eks. om hvorvidt enlige mødre må låne en bil af deres kæreste eller have planer om at flytte sammen på et senere tidspunkt, forklarer de to jurister.

- Ud fra de oplysninger vi har, har kvinderne ikke gjort noget galt. Det, der er galt, er, at kommunernes udlægning overfor de pågældende ikke er i overensstemmelse med loven, siger lektor i socialret ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone.

FE kan overvåge al kommunikation uden dommerkendelse & udlevere det til PET

DR P1 Orientering den 27. december 2012:

Mens Politiets Efterretningstjenste altid skal indhente en dommerkendelse inden den må aflytte borgernes telefoner, computere og e-mails - så har Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2006 i al ubemærkethed måtte medtage disse oplysninger uden retskendelse.

Hvornår det kan lade sig gøre i praksis og hvordan Forsvarets nye Center for Cybersikkerhed også kan gøre brug af disse lytte-muligheder uden retskendelse ser vi nærmere på.

Jesper Tynell har nærlæst reglerne for FE's indhentning og brug af oplysninger om danske statsborgere. Og han har opdaget en smutvej, der ikke tidligere har været omtalt i pressen. Og det taler han her med tidligere opreativ leder i PET Hans Jørgen Bonnichsen om.

Tamilske TRO Danmark i Vejle renset for mistanke om støtte til terror indsamling til de tamilske tigre

Bagmandspolitiet har droppet en sigtelse mod den tamilske organisation TRO Danmark, som havde hovedsæde i Vejle. Tilbage i 2008 beslaglagde politiet 45.000 kroner, som TRO havde i banken.

Politiet mente, at organisationen gav penge til den væbnede oprørsbevægelse De Tamilske Tigre, som står på EU's terrorliste. Men nu frafaldes sigtelsen, oplyser statsadvokat Jens Madsen.

Sider

Subscribe to RSS - strafferet