Psykisk syge holdes væk fra arbejde

På ti år er antallet af psykisk syge førtidspensionister tredoblet. Læger giver kommuner og arbejdsmarkedet skylden.

(...)

Og det er en fordel for psykisk syge at være en del af arbejdsmarkedet, siger Lars Aakerlund, speciallæge i psykiatri ved Psykiatrisk Privatklinik. Det at gå på arbejde er helbredende i sig selv, mener han:

»Man holder sig i gang, snakker med kollegerne, har en normal døgnrytme og undgår at miste sit selvværd. Det, der ofte sker, er, at man mister troen på sig selv, når man går derhjemme«.

Et job stimulerer
Han har været med til at gennemføre en undersøgelse blandt 200 personer med depressionslidelser, som under deres behandling bevarede en tæt kontakt til deres arbejdsplads.

Undervejs blev deres sygefravær begrænset, og efterfølgende kunne 80 procent beholde deres job.

»Behandlere, kommuner og arbejdspladser skal samarbejde om at gøre mere«, siger Lars Aakerlund.

Psykisk syge holdes væk fra arbejde (Politiken.dk) (3. juni 2008)

Tidligere omtalt her på Dagens Medicin:
Arbejde er et vigtigt middel mod depression (Dagensmedicin.dk) (9. februar 2006)

& også her på Depressionsforeningen:
Arbejdet er vigtig del af en god depressionsbehandling (Depressionsforeningen.dk) (1. juli 2008)

En undersøgelse af folk på den gamle førtidspensionsordning fra før 2003 viste, at kun 9% arbejdede noget nær det maksimale antal i kroner og samlet set var der kun ca. 20% i skånejob. Læs mere her: Fleksjobbere og førtidspensionister skal tilbage i rigtige job mener CEPOS og DA

I 2007 var der 241.000 på førtidspension.

Samtidigt mener jeg ikke, at man kan bruge en gruppe af psykiske syge med depression og brede den ud på de resterende pyskiske lidelser. At Lars Aakerlund (ansat ved en privatklinik) nærmest lover, at det er muligt at fastholde alle med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet er snarere udtryk for hans personlige holdning til førtidspensionister end hensynet til den enkelte. Politikere og andre er mere fokuseret på at nedbringe antallet af førtidspensionister på sigt koste hvad det vil end at sætte den enkeltes psykiske helbred i højsædet.

Politikere skal passe på, at de ikke i ren og skær blodrus med det sigte at spare på de offentlige overførselsindkomster kommer til at gøre ubodelige skade på en gruppe af mennesker, som vil have det bedre at få lov til at kæmpe med deres psykiske lidelser end at få stillet en usikker og utryg fremtid i udsigt.

Politikerne bør sætte den enkeltes helbred over ønsket om ad bagvejen at skære i udgifterne til sociale ydelser. Alt andet vil være uansvarligt. De risikerer med en midlertidig førtidspension for unge at udsætte psykisk syge mennesker med endnu et usikkerhedsmoment i deres dagligdag. Det har de ikke brug for.

Jeg ved fra førtidspensionister, at en bevilget førtidspension skaber ro og tryghed i deres dagligdag. En ro, som skaber overskud til at kunne håndtere den enkeltes psykiske sygdom. Denne ro vil politikerne sætte over styr af hensyn til besparelser på de sociale budgetter. Det er utilstedeligt, at politikerne sætter hensynet til økonomien over hensynet til den enkeltes psykiske tilstand.

Jeg kan kun appellere til, at politikerne ikke gør brug af deres magt under dække af at ville hjælpe de enkelte. Det vil de ikke. De vil spare på overførselsindkomsterne og det er deres reelle ærinde.