Kafka-domstole

Bjørn Elmquist fra Retspolitisk forening skrev d. 10. november 2010:

De sidste ni år har været præget af nye tiltag både i straffeloven og i retsplejeloven, som angiveligt for at skabe sikkerhed mod terror har udhulet retssikkerheden for os alle sammen. Der er brug for en revision, skriver Bjørn Elmquist i sin kommentar.

Indgrebene kom i to store klumper: én i 2002 og én i 2006, men med mange “smådryp” undervejs. Det største “smådryp” var i 2009 - “lømmelpakken”, som skulle give politiet de nødvendige ekstraredskaber til klimatopmødet i København i december 2009.

Hvis beskyldningerne er tilstrækkeligt præcise, behøver man ikke føre bevis for dem over for den anklagede, slog kammeradvokaten fast på tunesersagens sidste åbne retsmøde. Det er konsekvenserne af de nye hemmelige domstole.

Det er ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft, når tuneseren Slim Chafras sag mod Integrationsministeriet skal behandles efter regler, der først blev vedtaget senere, har Højesteret afgjort. Vejen er nu åben for bevisførelse på baggrund af hemmeligt materiale og hemmelige retsmøder i dansk retspleje.

/ Begmand til tuneser i Højesteret (information.dk)

Realiteten siger Højesteret god for hemmelig bevisførelse, hvor den anklagede ikke får adgang til al materialet.

Højesteret skal træffe principiel afgørelse, om tuneresen Chafras sag mod udvisning skal afgøres med hemmelige advokater eller bare med en beskikket advokat.