Budgetforlig 2010 fører til besparelser i 2011 & 2012 på folkeskolerne
86 procent af kommunerne har sparet på folkeskolen i budgetforligene for 2011. Samlet set spares der i forligene over 600 mio. kr. på skolen i 2011 og tallet vokser til over en mia. kr. i 2012
Danmarks Lærerforening har i perioden 14. oktober til 19. oktober 2010 indhentet oplysninger om de budgetforlig, der er indgået i kommunerne. Foreningen har fået informationer om budgetforligene i 86 ud af 98 kommuner. I 74 af de 86 kommuner indeholder budgetforligene besparelser på folkeskolebudgettet i 2011. Samlet set spares der i de 74 kommuner over 600 mio. kr. i 2011.