Samfund

Kommuner skal ikke føre bevis i sager om socialt bedrageri. Dybt problematisk, mener eksperter.

Uskyldige borgere risikerer at blive straffet for socialt bedrageri, de aldrig har begået.

Det sker, fordi kommunen ikke behøver håndfaste beviser, men blot skal have tilstrækkeligt med formodninger om, at borgeren har snydt.

DR P1 Orientering d. 28. september 2010:

Det var ikke småpenge, jøderne måtte betale danske fiskere for at blive sejlet i sikkerhed i Sverige under Anden Verdenskrig. Det kan man læse i bogen Den Dyre Flugt, som udkommer om få dage.

En af de fiskere, der sejlede med jøder, var Gunner Sylow Madsen fra Stubbekøbing på Falster. Han var 20 år dengang, og han fiskede sammen med sine to brødre. En dag i oktober 1943 kom havnefogeden med et tilbud dem. De kunne få lov til at sejle jøder til Sverige og tjene en klækkelig skilling på det.

Blandt andet har den norske regering for nylig evalueret de første store vejprojekter og har konkluderet, at partnerskaber ikke ser ud til at give billigere løsninger. Derfor er modellen indtil videre lagt helt på hylden i Norge.

Det fremgår af en ny analyse fra Anvendt Kommunal Forskning.

Koldings nye retsbygning er et Offentligt-Privat Partnerskab.

/ Retsbygning kan blive en sjældenhed (DR Online) (13. september 2010)

Under forskernes tilsyn blev 12 erfarne webrugere og 12 digitale debutanter sat til at bruge Google. Samtidig blev deres hjerner scannet. Resultaterne afslørede en afgørende forskel i den initiale hjernetilstand hos de to grupper: I den dorsolaterale præfrontale cortex - det område af hjernen, som menes at være sæde for korttidshukommelse og beslutningstagning - udviste debutanterne stort set ingen aktivitet, hvorimod webveteranerne virkelig gav den gas.